Der er malet rødt inde i pejsestuen. Ikke sådan meget rødt- mere sådan lidt lummert italiener rødt.. I det røde lys – med de vinduer kan det jo nærmest være Hundesteds red light distrikt, der fornemmer man mere skygger af form og udtryk. Der er skønne ansigter i baren- udefra føler man livet. Her kan man side længe- mens man længes. Det er farven- den kryber ind under huden på en, sammen med vinen. Det er selskabet- det hele bliver nært- samtalen intim. Man er tæt – så man hvisker også..
Her mødes mennesker… og spiser med fingrene. Det er ny dampet muslinger – der føles af fløjl.
Par kommer.. det er måske en fejrings dag. Og hvis jeg satte mig i herren ved bordets sted.. så ville jeg bestille vin til min gæst. Jeg ville kigge på hende. I hendes øjne og så ville jeg bestille god vin. Chardonnay.. Albariño.. måske
Mine hænder ville favne og bladre i vinkortet. Er der noget der passer hende, tænker jeg. Jeg skal blødgøre hende. Hun skal åbne sig for mig. Den hårde mund. De hårde ord der kan komme ud af den. Jeg har mange veje ind til hende. Fitness træning og arbejdsliv holder hendes massiv koldt.. men jeg har brug for at hun smelter. Så jeg har bestilt bord.
Jeg bestilte bord i pejsestuen, for at få hjælp af stemning og indretning til at downe den kvinde. Få hendes puls i bund. Jeg har lige mødt hende.. måske har jeg ikke set hende endnu – ikke rigtigt that is..
Mit sommerhus er tomt – og jeg har ikke tid til ikke at ville dele. Jeg vil gerne dele… og danse i mørket.. Jeg er på Date. Der fulgte et gratis abonnement til tinder med mit årskort til Louisiana.. og det klingede i caféen.. Nu er vi her.
Jeg ved hvad hun hedder- men jeg har ikke mødt hende endnu.. hun sagde vi skulle mødes i pejsestuen. Jeg kan kende hende på brochen.. George Jensen 1963- sølvinfattet blå sten- George himself.. Jeg fik den i bryllupsgave af min tidligere mand agtigt- eller its hot- jeg har købt den selv… .. Hun har sat sit lyse hår op.. Jeg skal nok finde hende. Nu kommer hun susende om hjørnet i sin bil.. fiks lille frisker – blå. Jeg skal lige til Yoga i Dyssekilde- så kommer jeg- skrev hun. Er 70 de nye 40ére.. ?
Der er ild i ovnen. Hvor skal man ellers gå hen for at fikse sin sociale slagside.. når sommerhuset bliver for koldt. Mine hænder skælver en smule. Jeg vil fandme ikke heller ikke køre i folkevogn.. og der skal heller ikke være mere end to sæder i min bil.. Jeg er træt af leverpostej- jeg vil ha hummer….sprællevende hummer.
En moher trøje falder ned i stolen overfor mig. Nu er vi her.
Man skal have fat i sildene.. så kommer torskene af sig selv…. stemmen fra mit ungdomsliv som natklubejer snakker som en papegøje i mit indre, nu er jeg selv en af torskene.. man ved hvad der trækker hanulvene ind på jagtmarken… det er duften af kød. Det er udsigten til mere varme end den man selv har på hylden. Det her pejsestueprojekt kan noget.
En tanke fare igennem mig- mens jeg skænker af flasken med en sømand på. Er det ok af mærke sin libido i det samme sekund som hun materialisere sig.. ? I kærlighed i koleraens tid- der venter de i 53 år og en masse måneder- før… Jeg vil gerne, at jeg også har jeg ventet – følt mødet så stærkt.. Shit hun er alligevel en foxy baby- mit indre Hasselblad affotograferer hendes træk. Det falder godt ind på spejlrefleksen. Jeg tager mange billeder. Det går godt det her møde.
Østers siger hun.. de har østers på det her sted. Vi har begge været her før.. for mit vedkommende aldrig på mission som nu.. men mest med venner. Hun har spist de fede Gillardeau øster på stedet her før. Jeg slår tanken til højre. Hun har blå øjne. Og hun dufter dejligt.. af en eller anden olie.. det er ikke parfume det der.. Hendes kinder glinser. Hvad er det for nogle bestyrelse du sad i – spørger hun.. har de med mennesker at gøre? Hun stiller de rigtige spørgsmål.. til mig. Jeg har lige været i Marokko med mine venner. Jeg har roet med dem det halve liv. Mine overkrop er stærk og jeg kan se – at hun kan se. Mens der bliver serveret fiskefileter og lokal gris med kål.. fortæller jeg.
Hun piller det ud af mig.. og alle mine strategier viger for mit ego. Jeg bremser i tide.. Hvad var det for nogle bestyrelser du sad i… spørger jeg.. og tilføjer har de noget med mennesker at gøre. Hendes mund bløder op. Jeg skal køre bil siger hun og lægger hånden på glasset da jeg inklinerer med en flaske. Der dukker folk op omkring os. Fire veninder sladre bag min ryg- mens de osse kigger ned i deres telefoner- når den klinger. En børne familie slår sig ned i sofaen ved siden af os. Det er long gone. Et lille barn påkalder sig opmærksomhed.. og min date rynker lidt på næsen.. er det savn eller afsavn? Der er bund i hende og min nysgerrighed er på overarbejde. Et par- der ligner os, har sat sig tilrette i spisebaren… der kommer de – de muslinger og fritter der bliver båret ind- og kort efter er de begge fedtet godt ind…han tørrere sine fingre af på hendes bagdel.. vi ser det begge.. og moherpigen smiler til mig.. whats next.. min libido driller mig igen.. og jeg kan mærke at det ikke er øjeblikket at rejse sig op.. lige nu. Jeg kan også mærke, at hun kan mærke, at det ikke er øjeblikket jeg rejser mig op.. lige nu. Det er noget med åndedrættet.
Hvis vi går mod lynæs- kan vi drikke kaffe på ydermolen, mens vi kigger på de nøgne vinterbadere… og uden at sige det højt.. kan det jo være inspirerende for næste møde..