Vi diskuterede drinksne på knud- deres navne og deres betydning. Det er ikke lang tid siden.. Charlotte kom hjem og fortalte, om et møde hun havde haft, med nogle faste residents on the terrasse… hver gang vi lige skal slikke os om munden med en gin og tonic eller det der ligner.. så drinkser vi den sagde de. Et udtryk fra knuds omtumlede ordkasse.. ’’så drinkser vi den’’… med en sundowner… Nattevagten… vodka, citron, bobler og æggehvide.. eller Mavedanseren med granatæble og gin… og rosmarin…
Jeg kan huske hvordan ordet ’’sundowner’’ først indprentede sig i min hukommelse… Vi var i Afrika og en sundowner var en blanding af en genstand, en handling og et mentalt rum man gik ind i. Det var så vidt jeg husker, ikke en fast størrelse.. det var mere et begreb om noget man indtog, på et bestemt tidspunkt af dagen… til et bestemt formål… Det var ikke en velkomstdrink, ligesom en starter. Det var sikkert det samme som en velkomstdrink men en sundowner var noget der skulle ned. Der var en trippel betydningen af ordet ’’downer’’ der lægger låg på lag på lag. Jeg ser for mig Hemingway, med en 30.06 Griffin & Howe over skulderen, nærme sig jagtlejeren, sammen med sine fire faste scouts – flere af dem har blod på hænderne efter at have taget Kuduen ud.. De blafrende kaki farvet telte står åbne under akacie- og baobabtræerne og med udsigten til en sneklædt Kilimanjaro i det fjerne, finder hans rastløse krop hvile foran bålet- bålet hvor perlehønsene allerede roterer over ilden på bushens kvas. Fraværet af god Havannarom har fået hans kok til at blande absint, konyagi og champagne.. eller nok efterladt tysk sect.. til en downer, som han siden navngav- ’’death in the afternoon’’. Og dét er i dén setting, overhovedet ikke noget forkert navn. Hans kone Pauline er med.. og der er nok ingen tvivl om, at hun helst ville have foretrukket en Daiqury eller Mojito, der med Afrikas aftenmilde steppebrise om sig. En Lemon Mojito… måske, men derude et sted nord for Dodoma og syd for Arusha, der er der ingen knust is man kan shake romen over. Roen falder over lejeren.. vildet hænger i træerne og hyænerne hyler en smule med.. Hemingway er gået down.. måske på sin kone, måske bare ned i al almindelighed… solen er i hvert fald væk…
Sundowneren går på vandring i min erindring- og jeg har lyst til at drikke dem alle.. sex på trekanten… et ny nordisk skud på drinksstammen… sex .. det hænger uløseligt sammen med sundowneren. Drinkens domain byder på transcendering over i en anden tilstand. Ædruelighed er en, for nogle, besynderlig og helt sikkert relativ ukendt livstil i vores ellers stærkt alkoholiseret tid. Mit første møde med Charlotte… vi sidder på Liberybar på Plaza… i centrum af metropolen København. Jeg har annonceret en middag- efter at have afstemt det mest betydningsfulde.. nej hun har ikke en anden mand… i hvert fald ikke en af betydning that is.. hun er fri og uafhængig.. bor alene- ser røvgodt ud og er frisk på alverdens forandringer i livet.. og så har hun nogle børn der heldigvis er store.. nok.. Alt er sådan set godt.. og der er lagt i ovnen. Hun drikker Midnight Ranger- en ordentlig bowle. Det er whisky, olorosso, passionsfrugt, kanel ananas og noget andet eksotisk… som sagt en ordentlig bowle. Jeg er nået til et stade i livet hvor mit alkoholindtag er under loop.. Så jeg er verdens største partykiller… Mens hun får farve i kinderne prøver jeg at finde ud af, hvordan jeg skal holde balancen, når nu jeg ikke har min vante støttestok. Selvom det skærper sanserne.. med al den frugtsaft man kommer i de mocktails. Det bliver ikke i aften tænker jeg… mens vi svinger over Rådhuspladsen for at finde to store potter friskdampet blåmuslinger på et af byens fassionable spisesteder.. mens hun fortsætter med kolde bobler til det blå guld… går jeg ud på toilettet, løfter op i trøjen og kigger grundigt på min navle- mens jeg for alvor spørger mig selv, hvorfor fanden den er så fucking interessant at pille sig selv i. Siden får jeg hjælp til at hive hovedet ud af r…. på mig selv- og tingene lysner en smule- vi ender en tidlig – sen nat på Dexters. Inspirationen til Mavedanseren lægges der.. Det er ikke så dårligt igen.. da vi ophøjet krydser Åboulevarden.. Dark´n Stormy … som det var på Dexters.. Rom, gingerbeer og lime, har ikke sit navn for ingenting…
Mine venner har lige været forbi i weekenden… fiskevenner kalder de sig… men de fisker ikke så meget som de har gjort. De snakker derimod en del om det.. og mest af alt om alle de fisk de ikke har fanget. Jeg kender navnene på dem alle, og jeg skal ikke trætte med en liste over de gode sild der er undsluppet fluen. Det jeg dog skal fortælle er, at osse her indledtes aftnerne med en sundowner. 4 mænd og 4 Negronier……hver.
Diskussionen har bølget frem og tilbage på Messenger tråden siden sidst, vi sidst sås i foråret. Hvilken slags vermouth, hvor meget is, betyder ginnen noget.. og kan man i det hele taget smage andet end campari. Negroni world wide week.. var et pasende udgangspunkt for en fiskeweekend- uheldigvis også det metaforiske lille put and take vand, man kan ende pladrende rundt i- med vadestøvlerne oppe i vejeret. Vi mødtes over en zinkbar i 90érne´s Nørrebro. Det var mig der grillede Rustburgere og funkpølser, til rockklubbens læderpåklædte rockstjerner og rockstjernerinder. På den ene og på den anden side af den zinkbar mødte vi koner og kærester.. venner og frænder. De tætte læderbukser sad klistret til den ene go’e røv efter den anden.. og det var kun et spørgsmål om tidspunktet på døgnet, hvilken side af zinkbaren den befandt sig på… den gode røv altså.. For enden af zinkbaren var der to ting.. en isterningmaskine og en slushicemaskine. Og i den slushicemaskine, der fandt du ikke alene årsagen men også smøremidlet til de mange sammenfletninger der var på tværs af den bar: Frozen Cosmopolitan… Tranebær, vodka, lime og cointreu… jeg siger det bare… det er der ingen læderbukser der kan holde til… slip os- vi må danse nøgne…