Skip to main content

Skank, skank og skank

By 13. april 2023Ikke-kategoriseret

Det var den påske- men påsken vare lige til… aspargesen kommer..

Det er nu dine nærmeste skal have Lammeskank i gryden.

Skanken er et særdels vitalt stykke kød at tilberede. Det er fast i det fra start- det svigter ikke under vejs. Det tager smagsmæssigt til i styrke under tilberedningen og koncentrere sig uden at blive tørt. Det er kollagenen – eller limstoffet mellem muskelfibrene der holder på saften- mens 2-3 timers tilberedning ved svag varme gør sit til, at de seje- lange muskelfibre giver sig. Ossobucooen  er den store variant.. og vi elsker den for det samme- fortættet fød. Man kan lave en fremragende sovs på de her benmedkød stykker. Det hele afgiver smag. Dyb umamifyldt smag, når de er brunet og dækket med vin eller anden væske… så…. Man køber dem typisk hos slagteren- din lokale fede Meny kan også have dem liggende i frysedisken. De koster måske 100 for to – og så er der knap et kilo- en til hver. Det kan være irske skanke- det kan være danske – måske lam der har gået på newzelandsk græs der har leveret skank til braiseret lammeskank.

Herfra har du taget lørdagen fri- for at –man kan roligt sige- at det er for at ’’hellige’’ dig tilberedningen. Nu ligger der 10 store knolde på dit store svedige bøgetræs skærebræt.. og du skal i gang. I aften kommer dine svigerforældre forbi for første gang i nogle måneder.. svigerforældre… har sgu altid lige været ude og rejse.. på golftur- på fugletur- med autocamper rundt i ..mexico for eksempel… og dine svigerforældres talestrøm er du bekymret for- så du bløder strategisk op ved, at have inviteret din svigerinde og dennes mand.. der i dagens anledning måske vil tage en lille påskenellike i reverset- og søge freden med dig i køkkenet. Det er god afledning- og du kan godt lide hendes mand. Der er osse chancen for at dine to børn vil spise med i aften… hvis altså de kan slippe for en vagt som runner på dit lokale spisehus knud- eller overkomme glipsyndromet .. der er vist en fest.. Det er ikke til at sige.. med de børn… Din tossede kunstner ven kommer osse- han er lige blevet skilt – og er for tiden den farligste gæst til alle parmiddagene.. ingens koner er i sikkerhed… så selskabet her passer perfekt til en aften med ham… Den tiende lamme klods er- hvis hans dating liv skulle have givet bonus i sidste sekund. Du har tænkt på alt.

Exit light
Enter night
Take my hand
We’re off to never-never land

Til lyden af Enter Sandmann med Metalica.. Ulrik pumper i bagrunden… hvæser du rytmisk dine knive op og ned på stålet- og lægger nu første snit ind gennem hinden på siden af lammeskanken. Du vil gerne sikre, at den ikke trækker sig for meget rundt om sig selv- hvis du bruner i store svinedyre smørklatter… Dine google søgninger har ført dig fra nord til syd… du har set YouTube videoer med svulstige tomater – og penisformede auberginer …skåret i lækre lunser af sexede engelske gourmetdåser der koket blinker med øjnene siger ’’you are going to feel the juice inside your body’’mens de ruller lidt rosmarin mellem nødderne…  Du har hørt podcasts hvor sundhedsapostle,…. præster og frelste gastro entreprenører for endnu en gang, understreger overfor dig at antioxidanten i blomkål vil være en dødssynd at brænde af med ud kogning, ligsom at der er en distinkt forskel på lam og så guds lam- selvom gud er gud for det hele…. Du har også set afsnit 237 af nak og æd- hvor der ikke var mere vildt tilbage at skyde… så Jørgen og Nikolej – for at genopfinde sankeformatet – og skabe en smule fornyet spænding- i en ølbrandert er gået så vidt som i nattens mulm og mørke- er de hoppet over et hegn på marken- og har vredet halsen om på et lille nyfødt babylam… ved den jyske marsk… med pibeånde råber de ramsløg… der skal fandme ramsløg og friske bøgeskud til de små skanke… skål..

Mens du står der og spørger dig selv, hvorfor fanden det ikke er dine seks-syv aller bedste fiskevenner der kommer forbi og drikker dansk naturvin fra Barfods på Røsnæs – går nøgne i saunaen – og smider et par økologiske lammekøller i grillen- kommer din kone forbi og beder dig skrue lidt ned for Metalica… Vi kender alle situationen… shit.. Du elsker hende.. der er ikke noget at gøre… skru ned.. Du spoler videre..det skal hun ikke bestemme… maden bliver bedre til metal.. The unforgiven…

Din egen version af lammeskank starter skrålende…Nu syder dine skanke på panden.. du vender dem med omhu- de skal alle have farve… de hviner.. i takt med Dave Mustaine´s svedige tråd…

What I’ve felt, what I’ve known
Never shined through in what I’ve shown
Never free, never me
So I dub thee unforgiven

Langsomt ender dine skanke oppe i en stor dyb stegegryde. Du har renset bunden af køleskabet for slatne gulerødder, rester af selleri fra den sidste økologiske årstidskasse og nogle økologiske løg fra naboens vejsalg. Alt sammen brunes og væltes sammen med peber, laurbærblade og den slags aromatiske urter. Du vil lave en lys påske lam… så det er hvidvin og lys øl der får lov til at agere braisserlage. Du lukker med et låg- og sætter hele gryden i ovnen. Klokken er blevet to og dine gæster kommer om 4 timer… Klokken fem tager du skankene ud.. hælder væsken fra og tilføjer en liter go piskefløde.. den skal være lys den sauce.. lys og velsmagende.. Kog den op.. og giv den lidt maizena så den klister en smule… mums… rens lige skankene for udkogte urter – og hæld saucen retur.. nu skal de bare varmes op.. herfra er det kun dig selv der sætter grænsen ( dejligt ik) for hvad der skal i den sauce.. maser af persille… masser af sennep… masser af løvstikke… hvis påsken varer lige til maj- så tons af asparges… you got it..

I aften skal vi brække brød sammen- det er ligesom det hele påskebordet handler om..

Mens lammet har været inde- har du lavet tilbehør og dit lynhævet foaccaia… sådan lidt over et kilo god hvedemel- en lille liter vand og alt for meget gær plus en spiseske groft salt… 5-6 gange ruller du dejen rundt over en times tid- med en våd hånd.. Chad Robertson Tagine-teknique- du har læst bogen. Ud i en olivenoliedryppende bradepande… masseret ind med hakket timian fra haven, citronskal og knust hvidløg… drysset med flage salt og så i ovnen 200 gcl. I 35 min… sprød og ikke til at modstå.. men vent med at bage den til lammeskankene er ude…

Der skal osse julesalat til.. de hele julesalat pocherer du i en stærk sødet kogelage på vand- sort peber og masser af salt.. hele- de skal ikke deles  .. de ender med valnødder.. med frisésalat med blå ost og sennepsvinaigrette… du kipper med hatten til dit gamle stamsted på Esplanaden…Erwin4ever- og tænker på din nye ven – Lasse der gav dig det her tip… Om ti minutter ringer det på døren…Du knapper et par flasker Tempranillo op.. 2 stk.. selvom du godt ved at svigerfamilien er mere tørstige end det.. Det er ikke Pingus- men det er heller ikke kedeligt… der er flere hvor de kom fra…

Det skal nok blive hyggeligt… Du kan høre din kone er gået i bad- din unger tekster at de ikke kommer alligevel og vennen har samlet en go steg op på vejen- så du finder Perl Jam på din spotify….Yellow Ledbetter … Eddie Vedders rustne røst ryster dig helt ned i dine egne skanker… Rose champagnen ligger på køl.. med prop på endnu- så du lister ud i bryggerset og henter en kælderkold øl i– kigger lidt på køkkenstolen med lammeskindet.. mærker musikken men dropper tanken- så løber du op af trappen til hende… du håber at, hun stadig er fugtig i skindet mens du selv smider tøjet….gid de alle kommer ti minutter for sent…

Oh yeah, can you see them
Out on the porch
Yeah but they don’t wave
I see them
‘Round the front way, yeah
And I know and I know I don’t want to stay
I don’t wanna stay
I don’t wanna stay
I don’t wanna stay, oh no

Author Knud

More posts by Knud