Et stinkende godt ostebord…

By 13. marts 2022Ikke-kategoriseret
Et stinkende godt ostebord…
Sent på aftenen i en restaurant som vores – der ryddes op i hvert et hjørne. Der pakkes ned, sjatter hældes ud og rester hældes sammen. Bestik pudset og glas vaskes en ekstra gang. Der fejes ved brødet og opvaskeren venter på de sidste gæster. Bartenderen fylder op til dagen efter og overtjeneren laver regnskab. Tjenerne folder servietter og tomme flasker smides i containeren… blandt all the nitty gritti pakkes osse ostebordet ned.. Og det har det, på samme måde som resterne i bunden af vinflaskerne, med at forsvinde inden de når ende destinationen i skraldespanden eller pakket ned til dagen efter.. for der findes ikke noget så godt som ost- velmodnet ost..
Verden er så fuld af skønne kvinder,
Driver mig til vanvid
Også når de ikke er der.
Tankerne om kvinderne forsvinder,
Når man bor så lang tid
På en øde ø som jeg,
Så tænker man på:
Kan du huske første gang du smagte en salt oliven eller en østers- eller fire tynde skiver frisk hvid trøffel. Det kunne også være simpel grillede vildsvinenyre på en bakktop i Toscana. Der er ganske afgjort nogle afgørende punkter i ens liv- ens gastronomiske smageliv. Det er ikke sikkert man kan huske dem alle sammen.. men for nogle, kan de blive meget vitale for deres opfattelse af sig selv som gastronomer. Alle kokke og gastronomer syntes at have en skabelsesberetning med i rygsækken- og den handler sjældent om de klø de har fået gennem læretiden.. Beretningen er ofte fra før..og tager tit afsæt i noget de har oplevet som barn. For eksempel smagen af nymalket komælk, eller det var smagen stegt lever, eller blodpølse. Eller for mit eget vedkommende var det et bjerg af nykogte languster haler i Dar-es Salam- plus en Danablue på min farmors middags bord i Løgstrup. Smagsoplevelser der forandrede gastronomens verden. Det er ikke livretter. Det er heller ikke sammenstukket måltider- det er signifikante overraskende øjeblikke, der i en religiøs forstand kunne opleves som et kald.. Jeg var engang på en fiskerestaurant i Haag- hvor de serverede søpindsvin- på skaldyrsplateauen.. jeg vidste ikke – eller turde ikke- det så for mystisk ud..hvordan skulle jeg spise den med en ske.. blævrende blodrødt jern… Jeg overlod den til tjeneren.. en kvindelig.. hendes øjne blev nærmest store som suppetallerkner da hun overtog pindsvinet… Hun spiste den der midt i restauranten.. med enorm iver..Nu ærgrer jeg mig over at de gik ud.. men glæde mig over at jeg kan huske hendes øjne..
Roquefort og emmentaler,
Gorgonzola, jeg betaler
Hvad som helst for feta!
Brie eller camembert,
Hvad der lugter endnu værre,
Gammel ost fra Kreta.
Der var også receptionen på Den Sorte Diamant hvor vi havde fået tilsendt specialiteter fra Grønland- Biblioteket lugtede..og festen var godt nok stor i receptionsområdet…men for intet at regne med i forhold til det afterparty vi havde i køkkenet da den officielle festivitas var forbi… for her samlede en gruppe af de indviede sig.. med plirende øjne slikkede de fine velvidende gæster fadene med saltet hvalspæk og tørrede angmasetter. Jeg fik en dåse sur strømning af min svenske underbo for nogle år tilbage.. jeg er stadig ved at finde mod til åbne den. Jeg tror, at for dem der godt kan lide sur strømning- må der have været et punkt på deres vej, hvor den rådne fisk gik fra at være råden fisk til at være delikatesse. Og det er det punkt der interesserer mig.. lige nøjagtigt det sekund hvor kroppen synker sammen i nydelse og øjnene åbner sig op. Det sekund hvor du som tilrejsende opdager værdien af det fermenterede hvad det nu end er… Jeg er ikke interesserede i de 50 gange før- hvor du har spyttet det ud, eller vrænget på næsen. Det er sekundet hvor det eksploderer i nydelse for første gang. Det sekund der for al fremtid vil få mundvandet til at løbe på dig- bare du tænker på den oplevelse. På engelsk har man et udtryk -acquired taste. Det er et udtryk man bruger til at beskrive smag der ikke umiddelbart er nem at holde af. Når man har overvundet biologiens kode- den der , helt automatik, skal få dig til at spytte 2 år gammel muggen fåreost ud. Tillært smag.. kan man måske oversætte det til. En smag man kan træne sig i. Sort lakrids for eksempel .. er smagen af ammoniumclorid- salmiak. Med begrebet Acquired taste snakker vi rundt om det, der er genstand for denne lille vignet, nemlig det kritiske nedslag.. sekundet.. der forandrede din oplevelse og din bevidsthed. let’s have it and let’s give it..
Blå ost. Hvid ost. Rød ost. Sort ost. Fast ost. Frisk ost, Hytteost og Blød ost. Varm ost. Kold Ost og Lageret ost.
Janne… nu kommer vi med det ostebord…
Ost, jeg vil ha? ost
Jeg må ha? ost!
Ost, jeg vil ha? ost
Jeg må ha? ost!
Ost, ost, ost, ost, ost
Jeg må ha? o-hooost!
Tak til Sebastian…
Next Post
Knud

Author Knud

More posts by Knud

Leave a Reply