Du bist keine hunde froinden… wir gehen.. !!

By 22. august 2021Ikke-kategoriseret
Du bist keine hunde froinden… wir gehen.. !!
Der ligger både en historie og en undskyldning gemt i det følgende..
Udsagnnet stammer fra en tysktalende gæst- jeg møder i døren. Det er sagt vrissent, afvisende og en smule truende.
Det sker som afslutning på en dialog der starter med spørgsmålet… sprecking si deutch.. .. Ja aber nur ein bishen.. Ein tish fur zwei..? vir woollen æssen.. Naturlic siger jeg og peger ind mod hoveddøren…. men bag ved de to sultne gæster venter en lille libenswert loden fætter i snor..sikkert en blanding af en puddel og en gravhund.. ..en gravpuddel… Den ser sød ud.. Men belært af sommerens mange spændende… oplevelser med hunde – udbryder jeg med det samme.. ahhh ein hund.. unschuldigung – aber das ghee nicht… vantroen i gæsternes øjne er tydelig.. og de replicere prompte med ovenstående melding- og det næste jeg ser til de tre- er en sky så sort var den udledt af kulkraftværkerne i Ruhr distriktet svæve over deres hoveder- og en lille – nu hylende- nysgerrig gravpuddel- der med tungen ud af munden- bliver trukket hårdt og i højt tempo- ned af kajgaden… væk fra min port..
– Jeg har en hund med fire poter… en på hver sit ben- bag på sider halen fast og vipper…
Coronaens mange ensomme stunder- alene hjemme med børn og ældre, har fået salget af hunde til at eksplodere- og det har vi kunne mærke her i sommeren… Sultne gæster med små krøllede hvalpe vuffer på tur… ud i sommerlandet.
Ligeså eksploderende er sjovt nok- aflivningsaktiviteten på landets dyrehospitaler- her er man i gang med at tage livet – på human facon naturlic- lige så mange små nuser hvalpe- der er blevet købt i anfald af kedsomhed… nå- Den blå avis er osse ved at koge over af dyre stamtavler- der kan fået for et slik.. en slik.. Altså bare for at sige… vi har ikke før i år.. for alvor måtte tage stilling til det med de hunde på restauranten… særligt de unge hunde..
Det går jo fint med hund – når bare man servere udenfor. De første ord jeg øvede mig med- når forventningsfulde gæster stod med den ekstra ofte u-annonceret gæst- i snor- var noget i retning af – ej hvor er den sød. I er meget velkommen, bare i vil holde den inde under bordet.
– Du kan få kvinder og kager – og jordbær for sjov….
Efter et par snublende tjenerer ( shit vi har lavet APV- her til sommer) øvede vi nogle lidt andre ord.. Så som, hold venligst vovse helt inde under bordet- den må ikke komme ud i vores gangarealer, vi risikerer at komme til skade..
Og det gik også ok…men var stadig ikke henstilling nok.. jeg fik trådt på halen af en Anatolsk hyrdehund.. … og derefter øvede jeg mig med ord som.. ’’de hyler så højt når vi kommer til at træde på dem.. ’’
Og det gik alligevel bedre…. indtil en ung tjener tabte to ny-stegte frederikshavner rødspætter…. med frilandsdyrket økologiske persille kartofler, og kapers ’’burre blanc’’ ud over en endnu ukendt hund…nu med fedtet overfrakke..… Her var godt nok to hunde i spil…de to hunde kunne ikke teksten- eller havde ikke – som os andre- studeret konflikthåndtering på akademisk niveau.
– En hund kan gå i skole og lære en masse sprog..
Den ene bjæffede til den anden.. hey du der med de sorte pletter- hold dig væk fra min terrasse… hvorefter hønsehunden – det var den med pletterne.. syntes at et mere fysisk forsvar var på sin plads…og trodsede bordben, hundesnor og henstillinger- og fløj afsted mod den Norske Elghund… Den udtrækkelige hundesnor spændte op… omtrent samtidig med at tjeneren kom gående med maden… Det var hønsehunden der ….retfærdigvis- blev ramt af de flyvende rødspætter.
– Men de går rundt og snuser – til mangt en lærebog
Efter det begyndte jeg at kommunikere risikoen for at hundene kunne blive skadet… I modsætning til dialogen der handlede om at, vi faktisk kunne blive skadet- lod det her til at have en vis genklang…hos hundeejerne… alle kan se for sig Fido hamret ned af en rygende peberbøf- og også remedierne man skære den ud med.
– Og når vi så har niflet- skal vi ha en lille en…
for vi ved at øl er meget sundt for sjælen..
Problematikken blev forstærket af det ustadige vejr. En ting var at re-lokkere gæster med Corona pas… en anden ting at re- lokere gæster med hund.. Hvad gør man af dem.- når man ikke må have hunde med ind i serveringslokalerne… Og det er her at historien begynder at udforme sig i en undskyldning… De store hunde.. sct. Bernards hundene for eksempel.- de et temmelig synlige i landskabet. Man ser dem ofte før man ser deres ejere.. Eller alle de logrende labradorer i de tre farver de fås i. De er også til at se… Men de små hunde.. dem der kan bæres i en taske.. De er svære at holde ude for restauranten.
Hele historien starter 14 dage før. Eller måske allerede sidste år. Her kommer et ægtepar på besøg.. med to hunde… Det er efterår.. og de sidder relativt alene ude på terrassen.. Bestillingen lyder på 2 x smørstegt kulmule med svampe og fløde ’’syfon’’ plus to gange tatar med fritter. Overraskende nok, er tataren til hundende.. Hvad siger man så som vært… siger man nej… måske bliver man bare taget med bukserne nede- heldigvis med forklædet stadig oppe-…Nej…. for det der med hunde- er på en sjov måde at blande sig med folks indre sfære. for nogle svare det jo til at sige nej til deres børn.. og så kommer den grænseløse kærlighed i spil…
De følgende begivenheder skal ses i det lys.. Et engelsktalende par har to hunde med.. efter nogen tid henter de, de små kræ op i vores stole… Vores kunder ser det… desværre det eneste vi ser er et inderligt vådt snerv- den ene gæst begiver sig af med hunden- i mellem indtagelsen af en råstegt hummer med hvidløg.. ( meget vigtigt : dansk sort hummer )
14 dage med ganske ustadigt vejr. Meget regn.. og pludselige skybrud sætter sine rammer om udendørs restaurationsdrift. Der var gæsterne der ikke helt troede på regn, og endte med at side under markkisen, da den gik….- under vægten af 200 liter frisk og iskoldt regnvand.. Ribey og pot med limfjords muslinger i flødesauce med dild og vin blanc.. har aldrig set mere udvandet ud.. da himlen åbnede sig- og to temmelig chokeret gæster- og en nu meget våd hund.. søgte læ…
Det gik helt galt- og helt galt gik det- desværre over de forkerte…
Under en regnvåd dag – siger vi – i et anfald af godhed …ja til en familie og deres lille lodne spaniel lignende gadekryds. Hvad ingen af os ved er, at der i det samme lokale sidder 4 gæster der ikke bryder sig om at være i lokale med hunde… De har tidligere vidnet det engelske pars korporlige kærlighedsaffære med yorkshire terrieren – og har derfor ikke den store fidus til vores håndtering af hunde problematikken, ( hvilket vi rigtigt godt kan forstå… wuf- vi er selv løbet over ende) Hvad vi heller ikke ved er, at der under et af de andre borde er en anden hund- en Malteser størrelse.. der er kommet ind som blind passageren i en taske..
I løbet af kort tid begynder de to hunde at kommunikere.. Wrammm – knurr..Hey du… hvor kommer du fra.. skal jeg lige komme over og snuse dig lidt i øret.. siger den ene.. eller tygge dig lidt i nakken… ? den anden – det er malteseren- har ikke har lyst til at blive snuset i øret eller gumlet i nakken- svare med et solidt vuf… vuf vuf.. hold dig væk.. efter et par lydige menings udvekslinger bliver det for meget for det tredje bord.. altså dem uden hund..
De vil gerne, at vi skiller os af med de hunde…
– You can have weemen and kukkies and a strawberyt… but there is nothing as bad as a..
Jeg sider på kontoret- og skriver et eller andet poetisk- da jeg hører de første vuf… Langsomt rejser jeg mig- og møder en meget ophidset dame- kommunikere med restaurantchefen…
Hun prøver at forstå omfanget af hundenes kommunikation.. og det er med løftet finger- vi går hvis ikke de hunde kommer ud nu… siger de… og da vi nøler- tager de meget kontant handling på den trussel…
Men… -Superwommen don´t now how to shit…
Jeg for mit vedkommende, der i kokkejakke, er kendt for en antændelighed der ligger på et biologisk niveau med en schæferhund… sender en svada af barske ord, eder og forbandelser efter de forurettet gæster- uden helt at forstå omfanget af situationen.. Tilbage på kontoret. lidt forpustet med lange lodne røde øre. – og lidt uforstående. høre jeg endnu et vuf.. Den lille spaniel vil stadig gerne i dialog med malteseren… Nu er det altså nok-
Nu forlader de også restauranten… es geet absolut nicht.. Det er så her, at det går op for mig at der faktisk er en ekstra hund i lokalet… Der sidder en lille fætter i en gucci taske og knurrer hoverende og nu ganske velfornøjet…
Ja så…så var der altså tre hold gæster der alle egentligt ville det bedste- der måtte forlade knud … på grund af hund..to hunde faktisk…
Well vi får fat i gæsterne da omfanget af vores svigt går op for os.. Det var jo ikke dem der skulle gå… Vi må på knæ… vi er på knæ.. helt ned hvor vi er i øjenhøjde med de firbenede …
På trods af at vi egentligt elsker hunde højt.. tænk på bare på søde sorte Balder der har ligget ved pejsen hele vinteren… vores lodne Labrador…. – kan man nu læse på den uber annerkendte restaurant www side… ’’turist von der velt’’.. i München, at man på knud in hundested ist keine hunde froinde… af alle steder…
Vi håber på at genfinde fortroligheden med de forurettede …
– Was it a dobberman…ohhhhh yeaaaaa…. …You can have weemen and co…………..