Attention ….alle gæster til knud… Iagttag venligst at der er betalingsparkering på havnen. Det koster kun 9 kroner i timen- og vi er der til at vejlede.. i brugen af automater og apps…
Hæng ud for knud…
Men der er selvfølgelig en go historie…
Well we are damnd if we do, and we are damnd if we dont… miaver Sleeze Beez, katten er alligevel sluppet ud af den sorte kælder… so here it comes..
Lørdag eftermiddag ringer der en kommende gæst til et selskab på 6.. og spørger om det kan have sin rigtighed at der er indført betalingsparkering på havnen. Bekræftende modtager Charlotte prompte en aflysning. I sekundet efter står hun nede på parkeringspladsen og leder efter en forsvunden gæst… hun er blevet væk fra sit selskab..heldigvis finder Charlotte hende, ved den blå stander med de uforståelige koder. Hvor lang tid tager det mon at spise en frokost diskuterer de… et par timer.. men så er der heller ikke tid til andet..
– det ligner værdikamp..
‘’I look at the world and I notice it’s turning’’
Man kan vinkle et ønske om at tilvejebringe midler for udvikling af moler, gangstier, veje og pladser på mange måder. En af de mere kapitalfokuseret vinkler kan være, at endelig er der plads til seriøse forbrugere i havnen. Altså dem der virkeligt har et formål i modsætning til de formålsløse.
For dem betyder 9 kroner i timen og risikoen for en billet på 780 antageligvis, mindre end for de useriøse besøgende…. altså dem der bare vil strolle og stråle.
Det hviler selvfølgelig på den antagelse, at de seriøse og de useriøse ikke lever af hinanden- men lever bedst uden hinanden. Dertil vil jeg fremføre det metaforiske argument- til alles fælles inspiration, at overfor kaos.. er der ingenting. Nul, niks og absolut tomhed. Har vi kun brug for de seriøse- dem der ved hvad de vil? -dem der på kontrolleret vis- ankommer i bil- sætter den inden for rammerne- betaler til tiden, holder på formerne, træffer kalkuleret valg.. eller skal der også være plads til spontaniteten, til det legende, til de konsekvensløse. De uregulerede og de skæve… Igennem mødet med hvem, er det egentligt at vi identificerer os selv? Ingen bliver sgu klogere af at kigge sig selv i spejlet. Hundested havn er en smeltedigel af forskelligartet interesser og modstridende intentioner- Det er folklore og high society. Det er en havneby skabt af mennesker i tæt tilknytning til vand- Et sted midt i mellem…..
Når sejlere sejler forbi hinanden så vinker de til hinanden. Tænk lige over det.. et helt folk af vinkende mennesker… På afstand ser man smilet i de solbrændte ansigter- og en løftet flad vinker og vinker og vinker til hånden falder af.. Det er søens folk.. for på havet er der ikke nogen parkeringspladser- der har alle, lige glæde af vandet under kølen- og man er på rejse. Det er den imødekommendehed, som det maritime folk, tager med sig i havn..
Der møder de så de isspisende børn og deres forældre, der står på kajkanten med længselsfulde, nysgerrige og misundelige blikke. Et kort fix af frihed.. det er det man køre til en havn efter.. En drøm om nye horisonter. Tilbage til parkeringspladsen i en fart.. et øjebliks drømmende glemsomhed er blevet til en hilsen på 780 kroner- fra et selskab hvis interessenter, både driver parkeringspladser og inkassovirksomhed på samme tid. Et inkassoselskab hvis, i øvrigt, absolutte hofnummer er, at sende rykkere ud med post Nord.. Fik i den… med posten? Øhhe altså med et old- nordisk wells fargo- en hestevogn… – en stensikker vej til gældsfælder og gebyrrytteri… Kontant materiale.
Det, der burde have været en inspiration til selv at give en løftet hilsen- bliver nu til en tæt knyttet hånd i stedet… og det sidste man ser til familien med de isspisende børn, når de speeder op –ud af amtsvejen er, at på den knyttet hånd har den længste finger rejst sig som masten på det stolte skib, der lige har givet dem- et sug i maven af længsel.
‘’With every mistake we must surely be learning’’
Endelig- tænker de i Gilleleje, i Frederiksværk, i Roskilde og i alle de andre omkringliggende byer.. Nu behøver vi ikke indbringe Hundested for konkurrenceforvridende virksomhed alligevel. Nu fik vi ram på dem- og de klarede det ovenikøbet helt selv. De lod sig trixe af deres egen ærgerrighed. Endelig har de begået samme kulturelle selvmål som os andre- og vi kan beholde vores gæster for os selv- tænker de… Nu kan vi se konjekturerne af noget vi kender- de begynder at ligne os andre – tænker de.. mens de gnider sig i hænderne.. Endelig har kommunen fået has på den utæmmede aktivitet. Det er slut med at være Sfo´en for voksne… og smedens definerende udsagn, ’’orden fjerner fantasien’’- burde alle beslutningstagere i denne proces- have husket… det forbliver nu kun i erindringen som et ønske – hvor det tidligere var en virkelighed.
‘’I look from the wings- At the play you are staging’’
Fra 0 til 100 eller måske omvendt, gik det uden at høre mellemspillet- uden at stoppe op- og se mulighed for korrektioner i stedet for regulering. Man missede det mulige.. var der virkeligt tale om ragnarrok- eller kunne man have gjort noget andet… Jeanette Winterson ord.. “In the space between chaos and shape there was another chance.” minder os om at der altid er andre veje…
Tag det nu roligt- vi ser først betydningen om et år.. var der nogle, der udsat for kritiske spørgsmål, tidsvindende anføre..
Men bad news rejser altså væsentligt hurtigere end nordens svar på wells fargo… Sameksistensen med stamkunder er meget vigtig for et spisested, en sandskulptur, en brilleforretning, en høker, et bryghus, en havn- og her ved man godt når humøret daler hos de kendte ansigter.
Knud har lige afleveret årsregnskab- hvor der heldigvis også returneres til kommunekassen Undervejs har vi underholdt godt 30 medarbejdere der også har betalt skat. Hvis resultatet af parkering på havnen bliver et betydningsfuldt omsætningsfald- over de næste år.. Ja- så var det ikke kun et kulturelt selvmål… men også et økonomisk selvmål.. for en kortsigtet kapitalgevinst da kommunen besluttede sig for at leje grundareal ud til parkeringsløsninger.
Det er noget arketypisk i en evig bestræbelse på at genfinde det genkendelige og tæmme det utæmmelige. At være i transition … og det er hverken livets fødsel eller livets død det er særlig interessant at være i.. det er alt det der foregår ind imellem… Udrulningen af parkering på Hundested havn er derfor lidt ligesom While My Guitar Gently Weeps … Bare uden Claptons guitarsolo…selvom teksten også kan noget..
´´I look at you all, see the love there that’s sleeping´´
Nå Katten er jo sluppet ud af posen.. alle ved det.. ingen siger det..
den sider der på bordet.. og rimer
I park zones blå automater
skal du slippe kolde granater
for at gå på knud- og spise fisk og stegte tomater…
Nu ved du det- og lidt mere om hvorfor…
Så altså – bliv ved- hæng ud- for knud..
Med skyldig tak til George Harrison hvis tekst er blevet forvredet til ukendelighed i forsøget på at lave en pointe..