Langsomt men sikkert, sker der noget nede i havnegade 18. Det virker som en evighed siden vi overtog stedet- knud. Og alligevel er det kun lidt over tre måneder siden. Vi tømmer ud- og ud- og der er kun ganske lidt tilbage, af de ting der var. Det var opsamlinger og resterne af 25 års restaurations drift, stadig smurt ind i friture fedt – der faldt for handskebeklædte hænder. For hver container vi fylder- bliver stedet mere tilgængeligt. Luften bliver klarerer og konjekturerne af et mega dejligt sted begynder at tegne sig for os.. Hvis man virkelig interesserede sig for det fritureindbagte skrald der er havnet i containerne- ville man kunne have fundet vaskemaskiner, tørretumblere- 7 kummefrysere, utallige bordstel, mindst 150 faldefærdige stole, 3 pålægsmaskiner, et par ovne og et par små frysere, en røremaskine fra 1988, et dusin tomme akvarier, der alle har gjort det som smukke hjem for Malawi cichlider og amazonens scalare, men nu falder fra hinanden fordi silikonen er tørret ind. Menukort fra mindst 4 forskellige restaurantformater. Spillemaskiner, af den slags som jeg kan huske, at jeg plagede min far om penge til, når vi svævede over vandende til familie besøg i Jylland, med færgen til Grenå, dem har der også været en del af. Så gamle at beklædningen, mør- faldt fra hinanden når man flyttede på dem. Muret velvinge over baren er faldet til jorden- båret væk og har skabt lys.. Og så tegl- mindst 2 ton tegl har vi flyttet fra de små huse indendørs- og ud. Det har givet luft foroven- helt praktisk men også metaforisk. Så for hvert gammelt isskilt der havner i den store sorte gryde, bliver stedet smukkere og smukkere- den gamle fiskeri auktion- for hvert gammel plastik palme med knækket top- der blafre på vej til ophug, bliver knud forandret. Et børnerum bliver til det selskabslokale- det sikkert har været en gang før. Bag rutchebanen er der dukket en kamin uden aftræk frem. Vi tænker stearinlys. Og vi tænker også at et alternativ til den rutchebanen bliver en sidetrappe man kan slå koldbøtter på- med hynder- eller bare ligge og flyde med sin ipad.. mens de voksne spiser færdig.. Koldbøttesidetrappen- står i det store bagerste lokale – det der ikke er restaurant- men alligevel bliver et råt spiselokale… hg18.. kalder vi det..bare helt lokalt.
Vi rensede gulvet med sådan en gigant diseldrevet damprenser, der hver hang man tykkede på håndtaget, brølede og tændte et stort glødende kammer, hvor vand blev til overtryk og damp. Før da – skulle man ikke stå for længe det samme sted.. så var det ikke sikkert at man fik sine sko med videre.. nu er det rent.. og gulvet er klar til maling.. konjekturerne af klinkerne på gulvet er flotte. De får bare en lysere farve. Så håber vi det holder- selv når der danses..
Vi skal til at finde personale der vil udleve denne drøm sammen med os….. Vi skal knytte bånd til nogen der kan lave mad, mennesker der har lyst til at smile til vores gæster.. Nogen der vil vaske op- og nogle der vil vaske ned. Nogle der kan skænke en god fadøl, og piske skummet på en latte så det er fedt og cremet. Nogen der kan løbe stærkt, nogle der kan tage imod. Nogle der kan konversere og andre der kan dirigere. Så kender du nogle.. der falder ind under kategorien ’’dejlige’’ mennesker med en flig af de kompetancer der kan være med til at gøre vores sted et lokalt og alligevel mangfoldigt sted.. så del denne ultra lange status.
Når vi slæber med trækvognen, palleløfteren eller sækkevognen langs vandet- så sker der flere ting.. dels nyder vi synet af knud- der på havnen- foran vandet. Det kilder i maven- bare at skrive det her- for vi syntes selv vi har travlt inden april. Vi snakker om solbænken vi vil bygge- der midt på husets gavl. Den skal være 8 meter lang- så man kan bare sætte sig… lige præcis der i solen. Drikke en kaffe- ryge en smøg, snakke med naboen.. eller lade ungerne flyde i solen.. i læ.. for vinden.. Man fanger også duften af brændeovnen- røgen bliver kastet hen over taget på udestuen- og man kan næsten ikke undgå at blive ramt – og træder man lidt nærmere kan man se at der nu står en brændeovn inde i stuen på knud- der inde hvor vi har bygget en lille bar rundt i lokalet så 8-10 mand kan slå sig ned på barstolene, og læse avisen mens man kigger over på livet ved bryghuset og havnekontoret. Der sker også det, at folk stopper op og spørger.. os.. som ingen kender- men som alligevel bliver mødt med nysgerrighed og varme. Er det jer der har overtaget stedet spørges og vi bekræfter med favnen fuld af slidte fadølslanger og porcelæn med skår.. ja det er os.
Hvad skal I lave for noget mad.. vi kommer siger alle med store smil næsmest som det første.. med samme ønske som os, om at se en dejlig restaurant blomstre- der på nordsiden af havnebassinet. Først svare vi bistro- så siger vi restaurant- lige for tiden siger vi spisehus.. vi vil lave et levende sted. Et sted med veltillavet og – måske enkel mad. Jeg har lyst til at lave pommes fritter. Jeg har ikke lavet pommes fritter i årevis.. sådan en sprød, gylden tommelfinger tyk en- med skræl på. Stegt to gange i andefedt. Vendt med rosmarinsalt og drysset med knuste sorte peberkorn. Mayonnaise med eddike og estragon. Hvordan sætter man ord på det..? det bliver danmarks bedste pommes frit.. håber jeg da.. og muslingerne eller tataren der følger med.. den hjemmelavede grove kalvepølse til ungerne er ligeså meget en ambition om at lave super velsmagende mad- af enkle råvarer.. Et velhængt okse øje- stegt med hvidløg.. og frisse salat- skal stå ved siden af den bagte torsk eller måske en hel stegt rødtunge.. Vi hænger lidt fast ved spisehuset.. selvom det sikkert bliver alt muligt andet og meget mere end det. Helt sikkert mange grøntsager og helt sikkert meget fra havet..
Vi fantaserer om maden på bordene mens vi fylder containeren og snakker med dem der går forbi.. Inde i knud er der venner der bygger sidetrapper, barmiljøer og familie der syr gardiner..der skal give hygge, sikre visuel adskillelse med bevare lydbilledet og indtrykket af et levende sted.
Vi har mødt nye mennesker- der vil os det godt- Carsten – verdens coolleste mure der sætter klinker op i det kæmpe hul vi har lavet i vægen ud til køkkenet. man skal kunne se hvad der foregår. Han husker os på ting vi glemmer- som hvornår fadølslangen skal ind – før loftet lukkes ned.. og den slags..
Fantastiske Per- kloak mesteren – som Søren B- Havnedirektøren anviste os, han har gravet undergrunden op- og lagt nye rør, så duften i bageriet nu også er af nybagt brød.. Peter laver el- og trække kabler, der forbinder det der skal snakke sammen.. han sætter lys på os.. og det er godt. Lenart kommer ned og starter vores køl op.- og sætter en varmepumpe op til vore walkin vinskab.. . og sådan kommer en del af Hundested ind i vores liv.. lidt før vi selv åbner op og kommer ind i Hundesteds eget liv. Et liv vi glæder os til at være en del af.