Det var alligevel en frisk tøs jeg havde diskuteret med hele dagen…

By 9. juli 2020Ikke-kategoriseret

Det var alligevel en frisk tøs jeg havde diskuteret med hele dagen. Det var en diskussion der egentligt løb afsted med mig først på mail.. . De pokers følelser.. det tager over.. hele tiden.. så fanges jeg i det irrationelle og misforstået felt.. mit eget vel at mærke. I stedet for at være den cool restauratør type- der samme med sin cool restraurtør kone vågner op i strandvejspalæet hen ad formiddagen- så er vi parret med den ømme lænd og stegehænderne med brandmærker- der vågner op i vores lille hus her i Hundested- for at tage ned på knud og åbne… der ligger vi så i sengen- og læser gårdsdagens sidste og dagens første feedback mails… Det var altså med en skål yoghurt naturel med musli- nu glutten fri- i den ene hånd og næskaffe med mælk  i den anden- at mailen tikkede ind.. Rødt kan være noget man spiller på i keglebillard- det siger Tove i hvert fald- . men det kan også være en helt særlig ganske anstrengende sindstilstand man kan i… Der var jeg.. med musli og næskaffe.. i den gale hals.. på kort tid..

 

Her var der tale om en ung dame- der et par måneder efter at have hentet et måltid på knud, skuffende måltid skal jeg lige skynde mig at sige… fra en mørk tid under conrna lock Down.. Laksen var slatten, brødet tørt, fileten kold og sej.. chokoladekagen kedelig.. og ikke mindst ej at forglemme- så var sovsen jævnet med tapetklister ( se venligst nederst i denne tekst- hvor en nyttig opskrift på melbasseret tapetklister findes- just to get the fealing.. ) ..  det var ordne til den nærtagne kok med morgenånde… Mailsene går frem og tilbage i løbet af dagen.. kompensation efter to måneder.. ? hvad snakker hun om.. invitere os ind i stedet for at agere ekskluderende … en opsang til kokken..  det spidser til- og efter den sidste mail – beslutter jeg mig for at slette al yderligere korrespondance … de – hende og hendes mand- de skal i hvert fald ikke komme på knud igen.. og nu er jeg også blevet i tvivl om de overhovedet skal have noget som helst retur for den oplevelse som ingen kan huske.. undtagen dem..

Anledningen er blot at den unge dame ønsker at invitere sin mand på middag på knud.. og vel ønsker sig en eller anden rimelig fordeling af det tabte måltid.. et under andre omstændigheder, ganske rimeligt ønske.. man kan sgu da ikke gå på knud igen hvis man syntes man er blevet tørret sidst.. Her du først købt en defekt tørretumbler uden forsikring hos skovsen- så køber du nok ikke den nye der igen… uden et vist form for afslag….noget måtte altså ske..

 

Jeg sidder på en mælkekasse- faktisk sidder jeg på to mælkekasser. Jeg kan høre hele restauranten, derfra hvor jeg sidder. Jeg kan fornemme Charlotte tydeligt, hun løber ude foran- siger velkommen .. med sit store dejlige smil.. alle vores dejlige tjenere, runnere, barfolk.. nu i år med alder… løber efter hende.. vi har fået tre anmeldelser i tre store dagblade inden for kort tid. De har alle været- rigtigt gode.. med ris og ros.. og i virkeligheden meget mere ros end ris.. det er bare sådan, at os frygtdrevne væsner- vi oplever det dårlige- og glemmer det gode.. eller vi har svære ved at glædes- hvorimod det er nemmere at studses..Men- vi føler os meget set.. det vi satte os ud for at skabe.. nemmelig et rummeligt hus med mange facetter- lader til at være synligt og ønskeligt for andre end os.. og det er helt skønt..

 

Jeg sidder altså der på de to mælkekasser bagerst i køkkenet og lytter til Martin der kalder aftenens service. Køkkenchefen. Min nye ven – og protegé revers på Knud…. Martin er lidt speciel.. Han er jo ’’il jeffe’’ le grand sjæf’’ ’’maitre des rotisørs’’ ’’Primør les Tournedos’’ Capo fritte patata’’ Fordi han er broen mellem det træge og drevne 90ér køkken jeg repræsenterer og så det liflige florlette moderne 020ér køkken han selv elsker. Han er 80 % af dynamikken i køkkenet. Han er modpolen til sådan en som mig.. og uden poler har vi ingen spændingsfelter… Vi er kun noget når vi ved der er nogle andre..  hinanden- verden er kedelig hvis man bare er alene. Det er den gamle og tunge med den unge og den livlige.. (selvom det sådan godt kunne virke omvendt- nogle gange ) Martin kom for eksempel hjem fra ferie i lørdags.. og i ti minutter gik han lydløst, snigende rundt som en mis og ledte … og endelig – endelig til sidst – rød i kammen- udbrød han.. som det første han egentligt udbrød- efter sin ferie… hvor fanden er min sifonflaske ?

 

For mig er en sifonflaske noget der optræder i en Agatha Christie roman hvor skurken går hen til skænken og skænker sig en dobbelt whisky – og  sprøjter noget gastrykket brusevand ud af sifonflasken ned i det slebne whiskyglas med whisky i.  Hallo Sifon efterforskes stadig af dansk sprognævn som en ordstillingsmæssig gåde.. men for Martin er det selve materiale essensen af #brunetsmøremulgsionskum … Hallo sifon, uden sifon er der ingen sifon… got it..

 

Jeg ville bare have lavet en hollandaise… på brunet smør- selv om det ikke var meget på mode i slut 90 erne.. Any way.. Martin er også køkkenets Preben Elkjær.. Han er ham der sætter målene ind.. bolden i kassen.. 12 forskellige  hovedretter til bord 121…det er ham der drysser de lune ristede hasselnødder over den grydestegte blomkål.. inden går ind over straffesparksfeltet…klappen. Det er ham der kalder på bolden. Med Semir som venstre bach.. der svinger rødspætten op på vristen og sender den svævende ind til en helflugter.. Det er Dan på højre vinge der med dug i brillerne hænger lidt ekstra tid i luften- inden  han header lammekronen med den spicy mojo ind mod passet.  Målmanden – det er mig… Schmeichel..

.. en hidsigprop… jeg står bagerst og venter på at få noget at lave… Andreas er Center forward han er holdets Søren Lerby….løbende fra baglinjen med steak tatarre… Manden med de lunefulde taklinger, den gamle ishockey spiller- god for en kvik bemærkning og sikker pasning.. Det er sådan det er .. knuds køkken er Danmark mod Sovjet .. i parken 1985.. hver dag..Vi har været bagud før og tabt.. men ikke den her gang.. Elkjær lunter rundt oppe foran.. og venter på action.. alle offside regler er udfordret til maks.. når den unge charmerende Knud Laudrup bruger hælen til at sende persilles dusk- mod nye højder…  en højder af en fuck off skaldyrsanretning.. en ufo – en flyvende aluminiums tallerken…..nu kommer den – østers, den kogte danske sorte – nej røde hummer, søkogte rejer, vesterhavskrabber, mules, jomfruhummer….…

 

Der sidder jeg og lytter- da Mette siger at der er besøg… Og guess what.. gæsten er sgu min e-mail ag3nt provocateur. Fra dagen igennem.. tilbage til det friske.. det er det hun er.. Jeg vil godt tale med Jens siger hun.. uden at kny eller blinke.. må jeg lige tale med dig..  vi har vist lige en misforståelse her… sombreroen af for den unge kvinden der stak hovedet ind i løvens gab.. Jeg troede det var mig der var den gamle og Vice.. men det viste sig at det var omvendt… mig der var barnet- og hende der var den voksne… Vicktor..Vicktoria…Vicktory..