Skip to main content

..its all about feelings..

By 1. september 2020Ikke-kategoriseret
En særlig farve er kun en særlig farve – fordi vi kan se de andre særlige farver…
Farverne af en fantastisk sommer… Men bliver i ved ?
Bliver i ved sådan som nu… ? er sommeren forbi? fløj den bare afsted ? står i tomhændet tilbage og kunne i slet ikke følge med ? er det sortnet for jeres øjne.. ? og er i uforløste indei ?
Det forhold at jeg har tid til at sidde her, en tidlig morgen ved tasterne og berette om eventyr og historier fra sommertiden på knud – og måske også, det at du der på den anden side af skærmen, har tid til at læse.. … et tegn på, at sommeren er ved at være gået…
Der findes ikke korte svar på cv´s mange spørgsmål.. ; og jeg må lade dig vente- som en clifhanger, der først folder sig ud til sidst i en alenlang opdatering om sommeren- der alligevel ikke helt kan omfavne vildskaben af en juli dag i sol på Hundested havn.
Men Yes ….Grip dagen.. vi bliver ved på samme måde. Åbent hver dag- frokost og aften. 12.00 til 16.00.. en kort pause hvor vi spiser sammen- og så er køkkenet igen i gang 17.00 til 21.30.
Vores mulighed for at få et godt og stabilt liv med vores forretning, vores gæster og vores dejlige kollegaer – bliver ikke større end nu. Det bedste er i vente..
I svimlende marts måned lukkede vi ned.. og på én dag rejste alle sig samtidig fra stolen og flyttede konfirmationer, bryllupper, fester og fødselsdage til efteråret… Det var en absolut skræmmende oplevelse- men nu…. nu er det også selskaberne gryden koger for- og der er meget at indhente.
Vi ser frem til den ny og koldere sæson… der kort fortalt byder på gentagelser af sidste års måltidsfestival i efterårsferien..10 dage med lokale råvare glaseret ind i velsmag- som lange dage smurt ind i umami.. Der vil være vinsmagninger med Ellen og Dagmars repertoire – opdateret smørrebrødskort – nu med tomater- Langbord helt op til 18 personer på egeplanken- og vintergryder med rosenkål og svinenakke.. sild i orange og allehånde, juleand og ild i ovnen.. Nytårsmenu ’’to go’’ ; Skaldyrsbisque- laks ’’tataki’’ tournedos og pære og chokolade.. Champagne og kogt sort hummer ala carte på årets sidste dag.. noget i den dur i hvertfald..
Der er for eksempel også to spise receptioner/ release arrangementer i september…. Karina Helsted Moe slipper Bogen BodyFullNess ud 3 september på knud.. der er reception kl. 16.30 og spisning senere. Den 17 september holder Mads Westfall plade reception i anledning af, at hans album WestfallsViser ser dagens lys. Også med mad og musik. Må knud blive en stejl rutchebane, for et knald godt afsæt ud i den åbne luft..
Vi var underbemandet… ikke hele tiden og ikke sådan af nogen uvilje mod at knytte flere bånd.. bare fordi vi ikke havde regnet med at få så vildt travlt. Det kom så pludseligt. Gode anmeldelser- i juni og fri færgefart fra Rørvig i juli – var bestemt med til at sætte dagsordenen. Corona har også betydet meget.. Der- i maj.. slap indestængte eksil ramte danskere endelig frygtfuld luft ud af lungerne… og gik ud for at se om verden for alvor havde forandret sig – mens vi havde siddet og ventet på næste pressemøde. En god markør for det – var restauranterne derude i nærheden af de sommerhuse mange havde forskanset sig i. Det har bare været vildt.. men vi kunne nu godt følge med… En lille men koncentreret hærskare af råstærke kokke og tjenere voksede ud af nærmest ingenting- og løb afsted med hinanden, med os og med mad og drikke til jer- vores mange gæster. Der er manden der søgte som opvasker og ender som kældermester. Der er opvaskeren der startede med sæbe og vand- og nu er selvudnævnt som koldchef. Der er stewarden der blev grounded og stoppede landingshjulene på fortovet foran knud – eller den evigt badende rugbyspiller og kokken der skiftede spor.. Der er skolelæreinderne der ikke havde nogen børn at undervise. Der er børnene der blev voksne lige for øjnenen af os alle sammen. Der er restauratørerne der forlod butikkerne i Rødovre og Charlottenlund – for at finde hvile og travlhed her hos os. Der er sludrechatollet fra sidste år- for hvem smagen af Hubabuba for altid vil have ændret karakter. Der er den ulideligt hidsige kok i klappen og så er der dem der holder fast i koncepterne. Der er bartenderen med den rustne stemme- der stadig er mormor.. for en hel generation af knuder og kunder.. Kokkene den arbejdede mere end de sov.. og sov mindre end de arbejdede.. Vi ved ikke hvor i historien vi slap, hvor vi greb og hvor vi er nået til. Datoen kender vi dog i dag- men hvordan vi nåede herhen står altså en smule i det uklare.. Men vi kan se at som sommer disen letter- så står vi stadig ved siden af hinanden og smiler..
Jeg er usikker på om der har været skrevne historier i mit kølvand- der har været mere end små vignetter og et enkelt billede af en hummer eller lam ’’wilson’’.. i øvrigt opkaldt efter bolden i Cast away… for nogen en pragtfilm for andre et makværk- for os titelgiveren til lam med kål, kartofler og sauce mojo.. i øvrigt også opkaldt…blot efter den legendariske blues klub i København – alt sammen mest for de mange følelser det sætter af os
Charlotte står ude ved tønden og tager imod. Klokken er halv syv og det er lørdag i juli. Køkkenet er godt besat- og jeg der skriver- har fundet en stol og sidder ude bagved og venter på at rykket starter ordentligt. Hun er kun blevet kaldt en dum kælling én gang den dag- fordi der ikke var flere borde.. Men hun kan nå at høre det mange gange endnu.. indtil det sortner for hendes øjne. Det er et puslespil hele dagen – Bord ude…bord inde.. det er altså virkeligt noget der vækker følelser. Særligt hvis ikke det kan blive lige som det var håbet. Og her kommer vi meget tættere på et element i vredesdriften. Sult- for det er jo bare det vores gæster er.. sultne ( vi driver restaurant såå helt ærligt hvad regner vi med) nå … sult avler vrede og raseri.. uden voldsomme følelser i den drift- er vi overhovedet ikke i stand til at mobiliserer de kræfter der skal til for at nedlægge et bytte- .eller knalde naboen i skallen med en kølle hvis han har taget bo på ens bedste og grønneste mark. Overfor sult står mæthed.. så de selvsamme der står og knurrer mens de kigger på menukortet.. svømmer fromme, dasende og glade forbi tønden når de tre udvalgte stykker smørrebrød med råt kød er blevet fortæret… og sunket med koldt øl… kan vi lige bestille bord til i morgen med, siger de inden de sætter stråhatten på plads- og tjiller over mod kamelens kys for at slutte af med en dobbelt espresso..
Ligesom på de fleste af sommerens øvrige dage- har jeg stået for skaldyrene.. åbnet østers.. Romugus #2 – fransk letsaltet østers.. med en distinkt nøddeagtig smag… kogt sorte hummer- der for nogle forundringsfuldt nok- er røde ved serveringen- æhh undskyld tjener.. står der ikke på kortet at den skulle være sort.? . kogt krabbeklør- kogt jomfruhummer, dampet muslinger, krydret rejer.. alt hvad der skal til for at sommerens store skaldyrsanretninger er i topklasse hver dag..
Min mor var mange gange forbi og ordne plantekasser, vande blomster, købe nyt og luge ud- vores gartner i sæsonen. Til sidst følte hun sig komplet overset- og hvis der er noget en mor ikke kan tåle- så er det ensomhedsfølelsen avlet…af at være netop det.. overset.. følelserne spiller ind igen.. Jeg så kun hendes såler.. fra klappen mens jeg rensede endnu et par hundrede kilo økologiske linemuslinger fra Limfjorden.. et nik havde været nok.- men jeg nåede det ikke. Og vi tænker faktisk- at mange af vores andre venner, stamgæster og familie må have haft det på samme måde… Tilbage står vi altså med hænderne … fulde af oplevelser og erfaringer…men med et nyt relations- reparations arbejde at gøre…
Bon pling… – 12 østers og 2 jomfruhummer- jeg holder en pause..
Vi ses på knud… it all about feelings.. ..fuldt sommerforløst venter vi på at mørket kan føles som fløjl mod vores silkehud…vi glæder os til efteråret..
NB… der er så mange dejlige mennesker der har delt deres oplevelser hos os med os.. på fb- på insta- på googel- på trips advisors… mfl.. Vi kunne lave ti opslag med finurlige tilbagemeldinger og egne refleksioner. Og de er alle- gode som dårlige- med til at slibe os til..
Men i får lige en her…
Det er udsynet til bagdelen det handler om. Det er ligesom det eneste der er der…på den anden side af det lille forklæde- en numse pakket ind i bukser. På butcam kan man følge øjnene på omkringgående- når forskellige mennesker sætter et lille kamera op i bæltespændet lige over balderne. Det er temmelig sjov- for biologien kører afsted med os for fuld skrue.. uanset om vi vil eller ej- så kigger alle på røve.. Der er noget magisk over dem. De er dragende.. Bare eller tildækket.. Her kunne man godt sige en del om den biologiske tilskyndelse til at lade øjnene hvile på et par velformede balder.. hvordan man nu end ser velformede…og fra hvilket kønsperspektiv man nu end kigger efter dem på. Helt fra start af gik vi på alle fire og balderne var meget synligere og tjente måske mange flere funktioner. De store og stærke muskler i baldepartiet var en stor fordel til afsæt i træerne… eller abrupte hop når slangerne kom for tæt på. De var ligesom også indgangsportal til forplantning.. Should i stay og should i go now?.. kunne vel aflæses direkte i den måde de balder spændte op på. Mandens baldeattraktion handler om styrke.. om evnen til at passe på og skaffe føde. Om muligheden for at hente de bær og frugter der hænger højst oppe i træerne. Men naturen tvang os til at rejse os op- så vi kunne løbe.. og så skulle man tro at balderne mistede deres evne til at sætte sanserne i sving.. men nej.. det har det overhovedet ikke gjort.. En gæst skriver til os at det vil være tækkeligt og æstetisk hvis vores forklæder går hele vejen rundt.. .. det må være for at få fred til at nyde maden.- eller måske for at give fred til de andre der nyder …maden?. Well måske er vores forklæder for små.. Jeg tjekker lige en gang.. det vil ikke falde mig svært..
I får lige en aller en sidste.. If you want you can stay on- every day is a holiday- Its a hubba day … it’s a hubba bubba day…. hubba hubba huba ….hubba buba day.. Uhh hubba baby the way you move… Ist a party we can play on.. Com on to my casa … Gæt en sang ? … – Der er mange restauranter der lader sig sponsorere. nogle vælger et ølmærke til at pryde riverset på skjorten, nogle en anisduftende drik på forklædet, andre et champagne mærke på dugene. Vi overvejer for tiden om ikke tyggegummi kongen bobbel skulle sponsorere knud.. det er da i hvert fald kulørt.. I hans slot af tyggegummi, med de mange flotte rum i, sidder tyggegummikonen, midt på tyggegummitronen.

Author Knud

More posts by Knud

Leave a Reply