Klimabøf og eddikesyltet makrel

By 20. maj 2019Ikke-kategoriseret

De sidste gæster der forlader os, her søndag aften, har spist rib, tatar med vin og en hel hummer… Det viser sig at være Dr. Olsens gamle ven.. En kendt figur fra det københavnske natteliv, dengang da jeg selv huserede på Park, Jazzhouse og Rust. Det bliver et kort men meget hyggeligt møde..der i døren.. Det de ikke ved – er, at dagen er en af de dage uden ende.. netop søn-dagen uden ende- den her søndag. Det startede i formiddags- lidt i 9.. og er lige sluttet med at vi har vasket gulvet.. og så er der bare leveret service, mad og drikke- nonstop hele dagen.. Charlotte – Basils (min) kone- og garden af dejlige tjenere- Seje Michelle – Kevin – Hundesteds svar på Harry Johnson, Kristine med de blussende kinder –Sune.. Fantom of the Opera – kommende politikker ( opstillingsparat i 2023, – har løbet dagen igennem – uden et eneste benspænd… 80 plaser udenfor- det samme indenfor…. antallet af gange de pladserne er vendt.. kan ikke tælles i dag… Røgen har lige lagt sig..

Gulvet har riller. Damm dybe riller- der stort set er umulige at gøre rent med en moppe.. eller en skrubbe… ikke at forveksle med en stegt rødtunge…dårlig analog… . og igen må vi bare sige- der har gennem tiden været nogle i det her hus der med stor omhu har passet på.. Huset.. Diseldamperen vi brugte før jul- for at frigøre friturefedtet på gulvet, var vist kun i brug- fordi at der et kort sekund- var nogle gæster i huset der ikke havde set at – der bagerst i lagerrummet- stod en fuck off Nilfisk af en gulvvaskemaskine… der køre med en Honda maskines over 500 kubik… både vand og omdrejninger.. pr. sekund..

Det kutterblå gulv shiner igen…

Kendis nattelivs figuren- var ikke den eneste kendis nattelivsfigur der har besøgt os i denne her weekend.. … Michelin kokke- en restauratør..flere natklub entusiaster.. striptease danserinder og sejlere med salt i huden- har flokkes om en bøf med pommesfritter i Hundested. Det må være fordi at alle stjerner er lige her i byen.. og drysser lige vilkårligt..

Der kom også to grise ind af døren – 4 sider. Fra Jens ude på Sølagger. I så dem måske selv..
Her hvor de har huseret i køkkenet de sidste uges tid giver det anledning til en opsamling over hvilke tilberedninger der egentligt har været i spil..

4 køller- er blevet saltet med urter, rosmarin, lauerbærblade- sukker og den slags.. De skal ligge 45 dage- så kommer de op og hænge i svaleskabet.

Bovene blev rødvinsmarineret- og er blevet stegt med knogler, sprød svær. Ryggene har endt deres dage på grillen, med marinader, knuste nye kartofler og forårsgrøntsager. Hovederne er blevet langtidsstegt og plukket i bund- for derefter at komme på menuen i aften – rullet med urter og whisky- pankopaneret og frittet som snacks. Sværene- ja det giver sig selv.. De ender på den leverpostej, spæk og lever har lagt bud til. Hmm hvad ellers- jo hjerter og nyre bliver sauteret og flødekogt til Dagens luns- ohhh yes.. slagene er blevet serveret som porchetta ala Hundested.. med ramsløg fra grøftekanten.. Alt sammen fra hoved til hale… Der var desværre en enkelt der fik mere brusk og hale end ryg og mørbrad… det beklager vi… men hele dyret har ofret sig i en sådan grad at det næsten kan kaldes klimavenligt.. Og i disse valkampstider- hvor alle der gerne vil vælges af nogle andre- løber alt hvad rammer og tøj kan holde- væk fra bøf med pommesfritter.. er Hundested igen et sted man trygt kan søge refugium.. Her er drøvtyggende metanudledende smelte mør bøf med friturestegte pommesfritter… højt nok til loftet at stjernerne kan drysse vilkårligt.. og ikke særligt helligt..

Pokkers- her kommer en indskudt sætning… Er i klar over hvor meget vand hunde drikker.?? Skal man foreslå vand til hunden med eller uden brus… ? og skal det være kulfiltreret ? .. Jeg mener fido med svedpærler på næsen – kun det bedste er det bedste.. . Vi bør lave en vandhane.. Nå – Vi sender overtjeneren hjem efter hun har knoklet sig en pukkel til ( hun elsker hunde) med hummer –østers og øl fra det våde får.. vi håber hun kommer igen .. og smiler charmerende på sit rumænsk-svensk-dansk- engelske…og sådan går døgnet i et væk. .

Der kommer en gæst ind i restauranten – den anden dag.. Det er midt i Mads Westfalls sidste deja vu at gæsten sætter sig til bords. Det er da en fiske restaurant spørger han. Og jeg ryster lidt tvivlsomt på hovedet. Martin syntes stadig, at det er for lang tid siden jeg har skrevet noget langt, om det vi laver- og det er rigtigt. For første gang skriver jeg på en andens frygt end min egen. Vi lukkede på 90 kuverter til frokost i bookingen sidste søndag. Fordelt over endnu en lang søndag- fra halv tolv til kvart over fire.. De startede i køkkenet- Rasmus, Lisbeth, Lotte og Martin- klokken otte.. for at stå ret.. klokken halv tolv.. ………Det gjorde de så..
Og forløsningen i sådan et køkken er enorm. Det er en kæmpe energiudladning… at lave frisk mad til så mange mennesker. For en chef – Martin- der står med antal- bordnummere- specialhensyn- stegegrader- kogetider- veganer-pommesfritter- vegetarkål- ting der skal vente- ting der skal køre- ting der skal anrettes- i hovedet … på en gang. Du kender sikkert fantombilledet ind over skranken.. Ham helvedeskokken- Flash Gorden- med en blyant i øret.. ikke at forveksle med en kæp- står mega koncentreret- ind til han, ikke kan finde ud af det selv mere- det kræver koordinationsevne at stå i klappen. Og Chef tager sig til hovedet.. Det bliver spændende at følge Chef.. når han i sin bedste alder 38.. alderen vi alle vil være hele livet igennem ( børnene er store, lemmet er stift, energien enorm og kreativiteten stadig uudtømt) står som køkkenchef på stationshotellet d’Angleterre og stadig råber på flere Bøffer med pommesfritter- mens stjernerne daler vilkårligt.

Forleden dag var Charli her- en mand der var restauratør i huset for mange år siden. Det er mig der har bygget de der huller der sagde han og pegede op på 67 afkortet kloakrør der er blevet indmuret i vægen bag baren.. hvori der nu ligger et tilsvarende antal snapse flasker fra Dan- Dan Schumacher.. manden med den blå knud.. Brændevin til Hundested. En mand Knud ikke var blevet Knud uden- en mand der snart vil tilbyde sine berusende produkter i en ydmyg smugkro af en butik- et sted i nærheden. Blå bliver man jo først dagen efter..

Han har bygget vores restaurant- for mange år siden. Dengang den gik fra at være et kraftcenter som fiskeriauktion for fiskehandlere, vindblæste fiskere og unge mænd med stærke overarme og vilde kræfter- til at blive en dynamo som restaurant for fiskespisere med vilde drømme og gode smagsløg- Og man må give Charli det- at det han byggede er solidt. De der kloakrør i vores bar- er nærmest ikoniske- man kunne måske tage et mikrobillede af dem- og stadig se, at det er på knud man fotografere. Jeg tænker – lidt lige som med Nike brandet– der nu kun er blevet til et symbol. Et ikon.. på samme måde, kan det gå med Charlis kloakrør.. hmmmm Vi er nu glade for Charlis kloak rør…

På politikken har man indledt en nice-nes kampagne… der øver forskellige politikkere sig i at sige noget pænt om deres modstandere. Fk. siger Uffe E om én at hun evner både at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Det er jo skønt, uden at sige noget særligt om modstanderen- mere om afsenderen… Det råbe kor af positivisme- hylder vi nu her på knud. Det må være anerkendende ledelse ( i øvrigt stærkt manipulerende !!!) – så hvis der er for meget brusk i lunsen af øko svinekød, lyser co2 regnskabet rødt når man sætter den let saltet jucey bøf til livs, for få vegetarretter, for lidt alko i vinen, ingen soyalatte eller Coca-Cola og ketchup til børnene… så gør som Uffe.. – vær manipulerende. i stedet for direkte…

NU er det blevet sent og ikke alle af de fadøl jeg, d’Angleterres kommende køkkenchef og Fawlty towers svar på iltre Polly – min egen Charlotte.. har suget ind efter gulvvasken- vil blive beskattet efter gældende regler. Med verdens bedste bogholder- Frederiksværks svar på Deloitte og Granth Thornton- vores nye veninde Liselotte, vil vi vil diskutere hvordan vi udligner den kontor i morgen.. Og det bliver mens stjernerne drysser vilkårligt…

Knud Johan Victor Rasmussen- the real one siger: ”Eventyret venter den, som forstår at gribe det’’