Vi er altså tilstede på en restaurant i Nordsjælland. Det er en restaurant der ligger smukt og råt, i en industrihavn- på kajkanten. Scenen er bord 117- det er det ovale bord, for enden af restauranten mod pejsestuen.. Tjeneren nærmer sig og skal tage en ordre.
Jeg skal bede om en max, siger en af gæsterne ved langbordet. Det har vi desværre ikke, svarer søde Julie sødt. Nå men så en almindelig da.. Det har vi desværre heller ikke. Hvis det er en sukkerfri sodavand du gerne vil have, kan jeg anbefale vores rød grape eller citrus med ingefær. Vantroen lyser ud af øjnene på gæsten.. Hvad mener du, har i slet ikke nogle sodavand. Tjoo svarer Julie ved bordet.. vi har vores egne safter med brus i.. Soda-Vand. Da gæsten forlader os.. så er med ord om, at hvis vi havde haft max- så ville vi have fået fem stjerner.. nu får vi kun fire. Nu er det vist os der stirrer vantro. Jeg føler mig talt ned til af gæsten- og svare en voksen mand- med et spørgsmål..max.. jamen er det ikke lidt lavkulturel yesterday ?
Det er selvfølgelig løgn at vi ikke har cola, for kommer der en helt utilpasset ung, der kun kan forlige sig med restaurantsituationen hvis der kommer cola fra dåse på bordet, så hjælper vi nogle gange forældrene ved at hente en dåse fra kokkenes stash. Men voksne mennesker- de kunne måske lige skrue lidt op for nysgerrigheden og ned for vanens magt – ellers ender de jo også med at definere hele menuen, adfærden, indretningen og alt andet der kan udfordre konformitet, når man mødes med andre mennesker i et stort fælles rum for at indtage mad og drikke. Min gamle professor- Jan Molin udfordrer en anden verden når han hævder at ’’Enighed er lig med Impotens.. altså vi står stille når vi hele tiden efterstræber det samme.. og ikke tør invitere til diskussion af interessefelterne. Jan siger i øvrigt også- at man bliver nødt til at handle – hvis der skal ske noget.. so we do..
På Knud har vi for lang tid siden valgt at gå uden om de store megabrands- i en systematisk sammenhæng. Det er ligesom ikke foreneligt med vores glæde ved det nære og vores interesse for det lokale. Man kan gå i Rema eller på den gyldne måge.. og i virkeligheden på 98 % af landets restauranter og i enighed med alle andre få en cola.. desværre bare ikke lige her.. Og det provokerer åbenbart vildt.
Vi ser det hele tiden på anmeldelser og anbefalinger. Knud.. ja maden er ok, servicen er ok med de har altså ikke cola- derfor kommer vi ikke der mere. I de lokale so-me gabestokke- sker det ind i mellem at der er nogle der spørger til en anbefaling.. og så hæfter det der fravalg sig på hele tiden.
Men hvad er det egentligt der er sket- siden at så mange mennesker er så afhængige af et helt specifikt produkt, at fraværet af det ultra genkendelige, i den grad farver oplevelsen af noget andet. Min pointe er ikke det forkerte i at vælge cola til- min pointe er at det vækker stærke følelser, når andre laver fravalg for en.
Det er i øvrigt et rigtigt usundt produkt- Det er faktisk helt tvivlsomt om der overhovedet er noget ikke syntetisk – foruden vand og sukker i sådan en fætter.
I Atlanta 1886 stod den gamle alkymist- apotekeren John S. Pemperton, med sin nylavede sirup med naturlige urter- og blandede det hele i en brusende vand fontaine.. han ville nok vende sig en smule i graven hvis han så hvordan kapitalen havde spundet på hans cc. Der var dengang- og fremover hvor cola var noget man fik til særlige lejligheder. Sådan en brun, sød, amerikansk luksusvare med bobler, sukker og fremtid på etiketten. Det var noget super eksotisk, moderne stads. Sådan er det ikke længere. I dag er det et af verdens mest succesfulde industrielle adfærdsprojekter.
I over hundrede år har cola industrien brugt ufattelige summer på at kolonisere menneskers smagssanser. Ikke bare gennem reklamer – men gennem kontrol. Kontrol over supermarkeder, restauranter, stadioner, biografer, festivaler, skoler, køleskabe, automater og distributions-netværk. Det er resultatet af et af de mest aggressive og succesfulde markedsføringskapløb i moderne historie. Industrien har arbejdet benhårdt for at lukke sig omkring sig selv. Eksklusivaftaler, rabataftaler. Betalte placeringer. Gratis inventar. Sponsorater og Loyalitets-programmer. Hele ideen om hvad “en sodavand” er, er langsomt blevet reduceret til et valg mellem en rød eller blå etikette. Og vi accepterer det..
Børnene kan genkende smagen af en max hurtigere end smagen af hyldeblomst eller solbær. Det er da skræmmende. Det er by far den vildeste kulturpåvirkning i vores tid. Man kunne tro det var sukker og bobler- men i virkeligheden er det kemi, psykologi og vane. Hjerne forventer simpelthen cola stimuli.. mere end den forventer velsmagende mad, god sex og spænde læskende drikke. De sodavand har leget med biologien. Det er et helt syntetisk produkt de efterspørger nede på bord 117.. i modsætning til vores cola.. der har alle de vildeste citrusskaller man kan finde, eksotiske dufte af lavendel, muskatnød, ingefær m.m.m. Vores smage skal komme fra nogle- ikke fra noget. I øvrigt en opskrift fra 1957- Helt overordnet vil vi hellere lave noget levende, skævt og uperfekt end at servere versioner af den samme afhængighed, det samme nervesignal- udviklet af globale laboratorier og marketing-afdelinger til maksimal afhængighed og markedsdominans.
Vores ikke cola smager nok ikke som det du er vant til, føl frygten- gør det det alligevel…J