Fars Dag

By 25. maj 2026Ikke-kategoriseret

Fars dag; en god middag til alle de vidunderlige fædre… dig selv selvfølgelig, din egen far, din plejefar, din bedstefar, dine børns farmand .. din papfar, dine papbørns far, din svigerfar… dine kommende børns far.. din farfigur… du- din daddy ’’all over’’

Sonora Louise kiggede på sin far – William Jackson Smart, tilbage i 1910, og tænkte.. den mand må have sin egen dag. Uopslidelig i sin kærlighed til sine seks uregerlige drenge og den hengivne Sonora.. der gik William i gennem livet. Selvom kvinderne faldt fra omkring ham, holdt han selv vedholdende ved som kærlig mand, far og bedstefar. Hun elskede sin pappa af hele sit hjerte- og Sonora indstiftede ”Fars” dagen til hans ære. I hele 9 år derfra, red de hvert forår ud på ranchen og med en økse der flækkede de skallen på en kæmpe okse, som de så hængte til modning ..inden de tjunkede ryggen op i store nogle solide bøffer på ben til familien.. alle de 6 brødre og deres smukke koner og velopdragne børn…  Fænomenet- det spredte sig som var det en landeplage af Marilyn Monroe- med ”my heart belongs to daddy…” og i 1972 gjorde superskurken Big Beef Nixon dagen til amerikansk helligdag. Siden har mange amerikanske præsidenter brugt dagen til at sige noget klogt om familieværdier- men det er Donalden der står i aller aller første række på det her hyper paradoks af en dag-  med citatet “Fathers lead through action, speak with purpose, and impart wisdom honed by experience.”- på dansk;  “Fædre leder gennem handling, taler med hensigt og giver visdom videre, formet af livserfaring.”.. og man tænker.. hvis far er det egentligt han snakker om ?

Hvis ikke Sonora havde lavet fars dag, så havde min kone Charlotte gjort det..

Vi havde lige mødt hinanden og var taget i sommerhus- for ligesom at pleje den nye relation.. og se hvad den kunne trække. Du ligner min far.. sagde hun da hun drak mig under bordet i brændevin, man kan ikke nøjes med en- sagde min far altid. Man skal ha lige antal- citerede hun og skænkede igen, en til det ene ben og en til det andet- .mens vi drak den flaske vi havde tiltænkt min egen far.. Senere gik det som det skulle.. i de lumre alkover- om det var brændevinen eller ligheden med hendes far- der åbnede hende op – det ved jeg stadig ikke… Charlottes far lavede altid oksebøf om lørdagen. Pandestegt om vinteren – grillet om sommeren. Halv avocado med rejer, citron og mayonnaise til start – sådan en totalt 70ér lørdagsmenu. Bagte kartofler med hvidløgssmør… Klassisk salat .. grøn med agurker og mormordressing. Inden han blev skilt havde han aldrig lkogt et æg i sit liv- og lige pludseligt stod han der – som en anden Jørgen Rye, med sig egen mor i røret – og en højfjeldssol til at lave hasselbach kartofler i. Sådan startede mad for Charlotte.

Sådan så de deres fædre, Sonora og Charlotte, fædre der først blev mænd da de gjorden kærligheden konkret.  Min egen far var også fraværende indtil vi var sammen alene- når han serverede biksemad fra slagteren i Irma, varmet på en pande med spejlæg og rødbeder, eller æbleflæsk- så vidste jeg ikke noget bedre.. Han snakkede mens han drak øl- og jeg fik en sjælden sodavand.. På en eller måde kom der kærlighed med i kølvandet på madlavningen, når papa gik til komfuret… Måske er der mere at hente i mit eget forhold til min far.

Nu har jeg splittet vores menu til fars dag ud i enkeltheder.. og det må være den mest kærlige, sanselige og frugtbare menu jeg har lavet til dato.. på grænsen til det erotiske- og jeg ved ikke helt hvordan det endte sådan – Blinis med rogn Æg. Givtighed. Luksus. Små sensuelle bidder. Rogn er næsten biologisk kærlighed serveret på tallerken med Champagne- skum, brus, frigørelse, fest, forførelse, og så kammuslinger- Den mest klassiske sanselige seafood-reference overhovedet- med venus-symbolik som feminin metafor. Blød, salt, sensuel- ej nu går det galt.. Grønne og hvide asparges.. think about it… uber erotiske symboler i europæisk madhistorie i flere hundrede år- falliske former.. dekadence og forårsliderlighed. Selleripuré med brunet smør det er blødt, varmt, cremet, fedt.. Havtorn og citrusurter det er modspil og spændingen- “Smørfed Chardonnay” kropslighed. “Smørfed” er sensuelt i sig selv. Côte de boeuf af tørmodnet okse — skær selv Her eksploderer maskuliniteten med knive, ben, blod og modenhed.. daddy med kontrol over tingene.. kropsligt og aktivt. Mega Magnum Cabernet Sauvignon igen falliske associationer / nu ringer tjeg sgu til min terapeut- . det er  næsten komisk. Jordbær the erotic fruit to beat them all- enhver uskyld dér er forsvundet i en kuvøse. Flødebolle og Confiteret appelsin – rundt blødt og parafumeret – lige til tungen.. “En skarp vi snakker om”- det er lidt ligsom smøgen efter $3X ..Fars dag- er ligsom at slå i bordet med en stor kødhammer.. Findes den far overhovedet mere- eller er det bare en drøm. Charlotte sige at det ikke er alle der har det lisådan som mig med den menu.. På mors dag fejrer vi at vi alle er mødre… sådan er det ikke med fars dag- en far er en far siger hun.. men hun har ikke læst om Elektrakomplekset.. selvom hun selv lider af det..

Ok – Hvad ved jeg om fars dag ud over at det er en anledning til at spise et godt måltid og drikke noget vin til temaet om fædre og om fraværet af fædre.

Jeg overværede engang et foredrag af den tidligere zoo-direktør Bent Jørgensen- her bad han alle tilstedeværende tage hinanden i hånden- 100 personer stod så der og dannede kæde… var vi hver en generation så kunne den sidste i rækken sådan set ha været jomfru maria eller.. og så fortalte han om den genetiske udvikling i mennesket siden da… og ind i mellem hvert lag har der altså været en far. Et mandligt kromosom der ud af lyst har blandet sig med et kvindeligt kromosom. Bare sådan i gennemsnit hvert 20énde år. Så er der gået de der 20 år mere mens far har været far.. og så igen.. Det er faktisk ikke særligt lang tid at faren behøver at være far, før sønnen så selv skal være far. Man skal i virkeligheden kun være nærværende 20 år.. så har man gjort arbejdet. Men hey- det er jo bare biologien.. bag efter kommer nærværet, interessen, sameksistensen og venskaberne.. Måske er jeg ikke kun mine børns far.. denne tekst afslører jo at der er noget mere under overfladen.. måske er jeg også Charlottes far, Sonoras far, Elektras far … vi er alles far.. og far til alle… og hvornår bliver en mand egentligt far- kulturelt, erotisk og følelsesmæssigt.

Det er i øvrigt tankevækkende at fars dag altid ligger på Grundlovsdag. Der var mange mænd- og fædre der satte sit aftryk der.. Fars dag er en stor dag- Vi sender et par fribilletter til Mark Rutte- så kan han jo også invitere sin Daddy.. han har mange ansigter den far..

Author Knud

More posts by Knud