Mit efterhånden temmelig middelaldrende kokkehjerte bankede sgu noget hårdt i det, her til morgen.
Påsken står for døren og de første 150 påskeborde blev langet over disken allerede inden der var åbent. Det er første uge hjemme efter en måneds sommerferie i marts. Som sommer restaurateur er det ikke mange weekender eller længere sommer- vandre ture langs vestkysten det er blevet til for Charlotte og mig.. På næste torsdag er det 8 år siden Knud åbnede. Det har i alle årene – måske lige undtagen de forban…. corona år, haft samme opskrift. Helt tonedøve og til irritation for revisoren, er vi stålsatte på at holde åbent hele året – hver dag.. og det har vi faktisk holdt fast i.. så går januar og februar med at gøre istand, hive ned og sætte op. I de sidste par år har vi også fundet vores egen melodi og måde at overleve i de tynde måneder- uden at smide for meget af egenkapitalen i havnebassinet. Vi har fundet ud af at sætte vores egen musik på noder. Med skaldyrsaftner, vildt middage, nytårsbruncher og indimellem vores måltidsfestivaller ( som vi heldigvis ikke er ene om at lave længere- tak til bryghuset og drengene i Lynæs.. ) er flere af de mørke dage uden for sommersæsonen blevet fyldt med lys. Det er noget med, at gøre det ekstra godt, på nogle ekstra gode dage..
Ved siden af alt det, er vi ivrige spejdere, af vores omgivelsers utrætteligt mange forsøg på at skabe omstilling – med havnerekreative områder, byudvikling i de døde lokaler, ferieboliger i stedet for militær og markedspladser både i hovedstaden Frederiksværk og i lillebroren Hundested.…der altid havner som en ’’møgsag’’..
Og midt i det hele så havnede vi i vores egen dårlig sag- der på en måde siger alt om hvorfor det vi kigger ind på, aldrig helt får flyvehøjde.
Det var en rabiat skribent og indehaver af den ene, af tre lokale konkurrerende sociale platforme, der omtalte en ledende politikers finger, der i en aktuel borgeropstand på de sande medier, havde rejst sig i et hjørne af en shitstorm, som værende ’’nuttet’’. Han havde garneret sit opslag med et billede af politikeren i rødt, et billede der bragte mindelser om en fræk nisse. En nuttet finger og en fræk nisse- midt i en shitstorm som politikeren sikkert kunne have stoppet langt tidligere.
De tre – fire sociale platforme udgør tilsammen den lokale gabestok i Halsnæs.
Sammen skrives der om hvad og hvordan det går i Halsnæs og ikke mindst om kapitalen og politikervældets egenrådighed– og de fordækte aftaler der uklædeligt og korrupt indgås under de rødvins dækkede borde, man har arvet fra Farum, uden om borgerne og kun til nogle ganske få´s glæde. Det er de kapitælære bogstavers land efterfulgt af udråbstegn i mængder.
Den ene hedder noget med fri debat, hvis sådan en altså overhovedet findes, og den anden heder noget officielt lignende ’’info’’ et eller andet- ligesom der også findes en, der bare har sit navn efter et postnummer… der er også et lille sidekick til det hele, hvis fokus er aktiviteten, eller manglen på samme, på kommunens havnemole i Hundested. I hvert fald så er der tre – fire markante megafoner med kompetente heppekor i baggrunden- og hvis ikke man vidste, at der var mennesker bag, så kunne man nogle gange tro at det var tre udgaver af den samme ai-generator, der bare er programmeret med en lidt blandet prompt bestående af lige dele frygt, romantik og fiksering, som styre løjerne– og omgangen med den skinbarlige sandhed.
På det fortrukne medie for denne gruppe af digitale romerske gladiatorer, kan man rejse en tommelfinger, hvis der er noget man gerne vil billige og omvendt vende tommelfingeren ned. (hvor er langemand ?) Den markerende tommelfinger den står derfor i direkte relation til den tekst den vises til.
En rejst tommelfinger i en shitstorm, kan også ses som den metafysiske repræsentation af den – savnede- lange ringfinger- den er bare til alle dem, der ikke har haft lyst til at rejse tommelfingrene. En politiker kan med en nuttet tommelfinger, i tavs protest- blive til et klassisk oxymoron; bekræftende modstand.
Der er også indbygget i det her univers, en selv fremdrivende motor der skubber holdningerne frem. De der tommelfingre, jeg ved det fra mine egne opslag, bliver ikke kun en markør for succes og læsbarhed, men også en motivation for endnu flere tydelige og understreget budskaber med endnu flere tommelfingre til følge. Jeg kan mærke mig selv– når der er mange tommelfingre til det jeg skriver… . Og intet sted er der en lange finger man kan trykke på.. for at vise noget andet- at det ikke giver mening.. eller stoppe toget. Tommelfingrenes oppe eller nede anerkender saglighed- lange fingeren betvivler helt grundlæggende udsagnet…
Nå hvorfor nu alt det her. Jo altså knud- læs mig, fik selv stukket næsen for langt frem… jeg kom for skade at begynde og drømme om naboens lækre kone.. men fik ligesom ikke lejlighed til at spørge om hun var ligeså interesseret som mig. ? Jeg spurgte godt nok hendes mand, der ikke var helt afvisende…et ménage à trois kunne måske godt komme på tale, under de rette forhold, hvis vi præsenterede tanken rigtigt. Men vi nåede ikke frem til at snakke med hende, inden den hyper effektive administration af datingappen, havde spurgt ud i verden om der var nogle der have indvendinger mod dette ’’joint venture’’. – og det skal jeg lige love for, at der var. Nonfiltret. Jo altså den lidt frække analog her handler jo om Fyrgaarden.
På Knud fostrede vi ideen til en high- end restaurant med internationale ambitioner og narrativer. Med alle vores lokale råvare forarbejdet med ultra høje fagligheder. Vi ville simpelthen se om ikke vi kunne hente Michelin stjerner til Halsnæs. Og vi har fat i dem der kan det- kan se det og med hjertet på rette sted, også fortolke vores spisekammers fantastiske produkter ind i sådan en fortælling. Tanken er 10-14 kuverter- 4-5 aftner om ugen. I et super intimt rum. Fks. Fyrgaarden.
Knud uddanner i dag mange talentfulde unge.. og der skal også være noget for dem at steppe op i.. kunne vi skabe 8-10 lokale fuldtidsarbejdspladser og træningsfaciliteter til en ny generation af gourmetkokke her på egnen, så ville vores mission her i Halsnæs have slået en flot sløjfe. Vi skulle selvfølgelig bare have spurgt direkte. Administrativ overeffektivitet og i særlig grad den offentlige gabestok lukkede lynhurtigt rummet af. Fra en gabestok kan man herfra ikke starte en positiv historie.
Holdninger dannes ikke på samme måde som for 20 år siden – det har for eks. demokraterne i us lært – på den hårde måde. I Halsnæs er det ikke er nok at have bred politisk opbakning til alt fra højere skatter til de rige, grønne energi anlæg, rensning af søer og grundvand over omlægning af gammel industri, militære områder og nedlagte jernbaneanlæg, til rekreativt turisterhverv med outdoorhoteller, ferielejligheder når megafoner og tågehorn fylder rummet. Små nuttet tommelfingre siger alt ik?. Det er heller ikke nok at have penge og gennemsigtige processer- hvis nogle skulle få den tanke at lave et arrangeret ægteskab med området. Hvis Charlotte og jeg ikke skal spejde forgæves- så skal der nok kodes en stor tydelig langemand på de der sociale medier – som modvægt til al den støj..
Vi fejrer genopstandelsen i disse dage- det er det nye liv, det er håbet og frugtbarheden. Der er æg, lys og kyllinger i luften- selvom det hele startede med en offentlig korsfæstelse af lammet.