Det er slut. Torsk no more. Ikke flere nytårstorsk- ikke flere frosne fingre på sundet eller det gule rev, med rumlen og pølser i maven. Ikke flere pilketure med sække fulde af rogntunge torsk slæbt igennem byen på linje tre fra nordhavnen. Ikke flere store bornholmer eventyr med kuttere og jyske dollars i rullebundter. Der er ikke flere torsk.
Bevares- der er da torsk i det nordatlantiske. Bådene i Hirtshals og Hanstholm tager stadig på togt langt nok ud til, at det danske landbrugs kvælstofs udledninger er fortyndet nok til at fiskene kan ånde. Store buler af gydemodne Gadus morhua tømmes da stadig med flydegarn og bundtrawl- og køres med diesel drevne lastbiler til de fiske sultne forbrugere i Europa… men en ting er helt sikkert- det er at når forbruget stiger og råvarens tilgængelighed over en bred kam, forringes- så øges presset på de tilbageværende bestande.
Dagene er langt forbi- hvor min gamle køkkenchef og jeg- efter aftenrykket på Skodsborg Kro, sneg os ud på badebroen og søsatte den lille jolle vi havde neglet efter en storm. Med to spinnestænger og et par kystwoblere kunne vi let, et par hundrede meter ude i sundet, fiske hen over 6-7 meters vand.. og selv der gik de.. Fine store stege og kogetorsk på 4-5 kilo hev vi op i mængder om natten.. Vi stod der i køkkenet ud på morgenen og rensede fileter fra ben. De helt friske fileter skulle saltes en smule og hvile et døgns tid inden dødsstivheden var aftaget. Så var de helt perfekte af stege i store lunser. Vendt i rugmel, med smørsauce, agurkesalat og nye sommer kartofler åd vi torsk morgen, middag og aften. Forældre og venner fik glæde af vores nocturne fisketure. Ind imellem røgtede vi osse naboens åleruser og satte forsigtigt nettene præcis som de stod, inden vi løsnede knuderne på det der ikke var vores. Vi var slemme.
På fridage tog vi med ud på Skjold eller en af de andre turkuttere der lå i Vedbæk.. Så dampede man ud under Hven, og slap snøren når klokken lød. Klang klang klang.. Den gamle tykke rødmossede skipper hev i klokkestrengen, kiggede på ekkoloddet og råbte et par uforståelige ord om hvor fiskene stod … ’’der er helt ved bunden kunne man forstå. Et besynderligt entourage af mennesker- mest mænd i store dragter, havde samlet sig langs rælingerne og stod nu og hev op og ned med stængerne… Pilke på 2 – og 3 hundrede gram hamrede mod bunden 50 meter nede … så rullede man lidt ind.. og med ryk hev man op og ned med stangen. Mange havde et sildeforfang på, og en enkelt stor rød ophænger- for at sikre maksimalt udbytte. Det var buler af torsk der stod hen over bankerne… og mens kulden blev banket ud af hænderne, sippede vi af lommelærker, spiste røde pølser som skipper kogte i kabyssen og drak hof af kassen. Langsomt gik sådan en dag med at gøre et lille indhug af de enorme mængder torsk der var i sundet- før de forsvandt.
På Erwins restaurant på Skovshoved hotel, så jeg ind i hans fiskeovne. Jeg var der kun et par dage- men det var der – jeg egentligt forstod essensen af et rigtigt stykke veltilberedt fisk. Det var selvfølgelig store tykke klodser af torsk.. Sådan nogle på fem seks kilo stykket med store blanke øjne, blodige gælder, intakt slim og nærmest gummefast i kødet… blev parteret. Hovedet- der jo er temmelig stort for en fisk at være, blev skrabet for kæber og små lunser- for så at blive brændt af i ovnen til sådan en fennikel anis baseret fiskesuppe på lige dele musling afkog og artiskok fond. Det var fuc…. mindblowing i smag, når fisken blev penslet med smeltet smør, krydret med hvid peber og lidt fint salt- lagt med skindsiden op af og bagt i stenovn ved .. jeg tænker 80 grader i 8-10 minutter.. En kartoffelmos, noget vinterspinat med østershatte, en smørpisket sauce på reduktio-nen af fiskesuppen og så det der stykke torsk der bare lige flagede sig ud når man stak en gaffel i. Blank i mellem lamellerne uden at være koaguleret. Det lykkedes mig aldrig at genskabe på samme måde.., selvom jeg stadig tog på sundet ind i mellem.
Sidste gang jeg fiskede med MS/Arresø ud fra Helsingør- var sammen med Nørrebros fiskeklub for godt ti år siden. Vi måtte tage 2 torsk hver, med hjem på det tidspunkt. I Holløse samlede vi os om et komfur.. og inspireret af hele nose to tail filosofien, var dagsordenen ikke at lade noget gå til spilde..
Vi drak Dans hjemmelavede citron brændevine med torskens øje i.. Ib lavede østers emulsion med rapsolie og torskens rå hale. De hele hoveder fra de få små torsk vi fangede – blev vasket, penslet med mere olie og bagt i ovnen- så vi med de bare hænder kunne pille det pektin fyldte kød af benene. Flemming bevægede sig filosofisk og praktisk ud i en jamsession der skulle udforske distinktionerne mellem den spanske, den portugisisk, og den nordiske tilgang til klipfisk/ bacalau/brandade… kært barn… og jeg forsøgte endnu en gang at genskabe den helt fundamentalt grænse udvidende oplevelse jeg havde ved at kigge ind i Erwins fiskeovne. Der var ikke plads til Bjarne i køkkenet- det er der sjældent- så han passede pladespilleren, og Jørgen var møg-ponny J, med fokus på alkohol og grøntsager.
Det var sidste gang at jeg fiskede torsk i vores lokale sunde.. Kvoterne for industrifangst er netop nedsat med 44% for hele Nordsø fiskeriet, og al fritids fiskeri i vores indre farvande er nu totalt forbudt. ….skulle man være så uheldig at få en enkelt på krogen i forsøget på at fange noget andet, så skal torsken genudsættes.. med det samme.
Med torskens forsvinden har køkkenerne i hele Europa, har forandret for evigt. ..-og mine børn kommer ikke til at opleve buler på sundet.