Finkultur eller bøllebank.. The show must go on..
Hundested- En metropol.. et sted midt imellem provinser- midt imellem landsdele. Hundested – Et holdningstungt lakmuspapir. En prisme, et barometer. En holdeplads i verden for alle mulige meninger. Et åbent pusterum.. Konstant forandrende- og alligevel stillestående. Hundested- Råt og Autentisk..
I Hundested ligger Nordmolen – stedet hvor Gladiator 3 skal optages, når Ridely Scott beslutter sig for at lave en nutidig version af romerdramaet smurt ind i blodsuppe og sværddans..
Derude i horisonten runder han bagbords indsejlings-flaget, for styrbord halse, – og sætter skibet mod indsejlingen i Hundested- Med sig har han Dwayne Johnson, Mark Wallenberg og vores lokale svar på samme- Pilo Asbæk. Conni Nielsen er med på skibet som maximuses olde olde mor, og Stellan Starskog skal spille den tidligere vicekejser. Connie vender hjem til sit barndomshjem. Halsnæs- Stellan vil ikke opgive magten som mørkets fyrste- og til 18. november er folket kaldt til samling- nu skal det onde med ondt fordrives i senatet.
Storylinen til Gladiator tre bliver lagt som skibet nærmer sig. Ombord er de stadig lidt i tvivl om hvem der skal være slyngel og hvem der skal være helt- men man ved med sikkerhed at Nordmolen kan bruges som det ny Colosseum. En kampplads, en areana, et vilddyrenes paradis. Det er der allerede- nu skal det bare bygges op.
Ridley kommer sejlende i rollen som entreprenant entreprenør. Og der er masser af referencer at trække på. Han har guldringe i ørene – og sved på panden. I god træning, som han er, med at lægge andre rå og autentiske havnemiljøer ned, kommer han direkte fra en retssag i København hvor han var med til at slå en kontorring omkring det, der på den tid blev betragtet som et ubrugeligt havnegennemløb. Hans uvurderlige indsats ved udbygningerne af Århus havn fra industrihavn og færgehavn med maritimt erhvervsliv, til liv- og sjælløse tomme luksusfælleskaber kan ikke underkendes, eller Nordhavn i København med store bolig- og kontor komplekser i bæredygtigt design der alligevel lever på pumperne. Og ombygningen af Vejlehavn var de særligt stolet af- fra brugbar havn til en eksklusivitet for de få.. De har haft fokus på dejligt dyre ejerboliger, som beklageligvis ikke skaber noget naturligt byliv- men hvad fanden .. folk rejser til storbyerne alligevel.. hvor vi mangler mennesker på de havne vi allerede har smadret. Hundested er jo bare en lille forkølet mågeklat- og alligevel med en dejlig sand strand og en tribune af kæmpe dimensioner. Mangel på erhverv og blandet brug, gør områder ensformige siger de.. med det er bare bullshit…Oprindelige brugere som fiskere, værksteder og andre maritime erhverv har han fortrængt med støjklager og huslejepriser og nu sejler de ind i Hundested havn- hvor the battele is about to begin. Allerede ved landgangen – er det klart for enhver at der er for meget offentligt tilgængeligt areal, med alt alt for meget liv med børn og proletariats aktivitet i Hundested.
Med sig på sin kæmpe feisty motorsejler har han sine moderne gladiatorer- der er rådgivere fra utallige konsulentfirmaer, der er jurister med slips og tynde lædermapper og kyniske bankmænd med både selskabstømmere fra Dubai og kampagnefolk for team Donald- på speeddial- ud over et par arkitekter- går der i maskinrummet en enkelt ingingør der kan få alle tommelskruer til at skrue. Nordmolen er ved at blive gjort klar til kampplads for nye meninger. Et Nordsjællands Colosseum er under tilblivelse. En ny slagteplads. Ved molen står den hele den samlede havne bestyrelse med deres egen gladiator af en direktør – og de gnider sig i som forventeligt, griskt i hænderne med udsigt til den nye opmærksomhed. Måske kan der falde noget gratiale af til bestyrelsen når filmrettighederne skal diskuteres. De har glædet sig til at deres nye kombattanter skulle ankomme. Efter de købte arenaen tilbage – for den simple sum af 5 stemmer og 17 guld barer, har de glædet sig til det her øjeblik. Øjeblikket hvor havnens skæbne for alvor skal besejles.
Et folke oprør lurer dog lige under overfladen. Der er flere der har deres øjne på kamppladsen- og risikoen for at tabe til det onde. Hvorfor lave lukkede cirkler for de få, når man kan skabe åbne rum for de mange…Mark Wallenberg har insisteret på at kampene skal slås på sand og ikke asfalt. Han har udtrykt sig meget tydeligt- hvis hans gladiatorer skal skrive under på noget som helst- så skal det mindst være en kampplads på 10.000 m2. med højde som empire state building og med udsigt til en strand og et kulturcenter. Det er ikke alle der syntes at et Colosseum behøver at være så højt- Frynseflagermusen for eksempel- der ikke har været set i Danmark siden der var premiere på etteren- menes at være spottet ved saunaen ned på trekanten. Derfor har også naturfredningsforeningen meldt sig til slaget.
I den anden af Hundested, sidder der en flok musling fiskere og tænker lidt over, om det måske kunne være en bedre forretning at lægge om og uddanne sig til gladiator- når nu bådene ikke må sejle mere. De er blevet trynet af voldsomme demonstrationer over at deres virke skader havbunden. Det har gjort dem til persona non grata- og opportunistiske Denzel Washington har været forbi for at lokke dem til at slås i den ny arena. Denzel ved bare slet ikke at issefjorden ikke har ændret sig i mange år- og skraberne ikke fylder mere i dag end de gjorde før. Og alligevel sidder de der bag Flamingo bar og trykker sig. Det er klart at landbrugets ukontrolleret udledning af kvælstoffer har betydet noget for muslingernes kvalitet. noget andet end man dog lige skulle tro- eftersom der ikke er nogle torsk eller andre fisk i fjorden længere- så trives muslingerne fantastisk. Fiskerne noget oplevet noget her i deres egen by- noget som de aldrig havde troet muligt før. De blev nemlig også hevet ind i den virtuelle slagteplads og buet af – og slagtet af ’’den helt rigtige mening’’. Når de fantaserer over for mange kolde wibroe øl, så drømmer de om at føre de sidste 30 års landbrugsministre ind i Colosseum og sprøjte dem lidt til med kvælstof, fosfor og en go gang gylle- så ville det måske gi mening at der var demonstrationer når filmen skulle optages.
Det er mens Mark, Pilo og Ridly med flere, sejler ind i Hundested havn, at Charlotte og Jeg sejler den anden vej. Vi har lånt Jørgens jolle og skal til Sølager for at skrabe rejer. Fjordrejer. Det siges at rejen på vores side af fjordmundingen er særligt stor og velsmagende på grund af den rige fremkomst af plankton, krill og mikroskopiske orme der findes derude ved stejlepladsen… En slags Halsnæs reje- et rejehop, en krystalreje, en havets gladiator- en kriger og fodsoldat. -rejer kogt i vand med dild, salt og lidt sukker…- plukket og spist på ristede brød med citronmayonaise og hakket dild i mængder- På vej ud krydser vi den store motor sejler, filmsettet ankommer i. Vi ruller i den kraftige hækbølge- Til lyden af klokker, strengeinstrumenter og tamburiner, ser vi på afstand et kulørt og festeligt optog med vimpler, forpersoner, embedesfolk og byplanlæggere fra senatet og deres samlede entourage komme kørende fra hovedbyen Frederiksværk. Det er jo trods alt dem, der igen har inviteret til åbne slåskampe om arealerne i Hundested- når folket ikke kan få finkultur, så kan de få køllesuppe i stedet.
Frederiksværk har leveret de gamle kanoner der omkranser den nye gladiator plads- og de har såmænd også leveret skytset der skal duelleres i. Forbi sydmolen sætter jeg min makrel dørv- og lader pilken og de ti små ophænger gå i vandet. Charlotte smider den sidste rest af vinterens tunge beklædningsgenstande og viser mig, at hun stadig er … Charlotte… En stime Hornfisk leger i overfladen… og mens vi slukker for motoren og driver sydover for strømmen- kigger vi på hinanden. Det er ikke kampen om havnen der optager os mest lige der, og selvom det er næsten havblik- så begynder båden sgu alligevel at vugge ..
Ude ved stranden- tæt på Grønnesegaards airstrip, mosler vi rundt med vores to reje ketsjere. Og det går faktisk meget godt. Der er mange rejer i hvert stryg- og de er også store. Sandstykkerne er dejlige jævne, og det bliver i det hele taget nogle skønne timer- derude i solen med rejer og madkurv.
I mellemtiden er venstrefløjen osse mødt op på kamppladsen. Efter en lang mobilisering på både digitale platforme og med kuglepenne og underskrifter som våben, blev de slagtet i sidste runde, hvor stridsvognen var spændt for i byrådet. En forestående valgkamp mudrede udsagnene i en sådan grad at man kunne tro at midterpartiet, af strategiske hensyn havde valgt, at det både skulle rumme nejholdet- og jaholdet på en gang- en slags politisk finte- lidt fægten i det åbne rum. Så en hel reel nedslagtning var der altså ikke tale om- for andre end de få uden på fløjen hvor man mener hvad man mener. Og nu hvor en ny kampplads har åbnet sig på nordmolen kommer de rigtigt slagne ikke til at helme. Oppositionslederen fnyser – hun er vores Brynhilde- en Hundesteds valkyrie… Denne gang har hun ikke kun rustet sig med kædepost og lamelrustning- hun har osse taget skolebørnene, kulturbrugerne og naturelskerne med i hånden som hendes gladiatorer. At der osse er nogle tosser der slutter sig til hendes milits – er en del af gamet. Hun har øjnene stift rettet mod den griske havnebestyrelse, Pilu Asbæk og Stellan Skarskog. Borgmesteren er hun løbet fra..,. det her et et slag der skal ende til almenvældets værdi… nu må det være nok med al den overstyring af små bykonger og visionsløse arkitekter.
Alt imens det her cirkus fortsætter- med skrigende instruktører, knejsende forpersoner, udspekuleret boligbaroner, slagne muslingefiskere, og hidsige modparter der alle hver i sær, hvæser æggen på deres stridsøkser, der sejlede vi ganske ubemærket tilbage til inderhavnen i Jørgens Jolle. Med os havde vi to kilo fjordrejer og 21 makreller- siden vi ramte en stime lige uden for Baltic shippings flis ophugger. På Knud lister vi os ind af bagindgangen- bader saltet af os i de nye omklædningsrum og gør klar til aftenservice. Det bliver en travl aften… mange sultne kombattanter vil presse på for at få plads til smørstegte rødspætter, efter legene i det ny Colosseum. Vi står klar med store glas iskold vand, alle kan slå i blodet. Der er ingen vindere der- og vi skal alle spise ved det samme bord efter at filmen er i kassen.