Skip to main content

En skrive mojo-  nu smurt ind i cola sirup….

By 21. august 2019Ikke-kategoriseret

En skrive mojo-  nu smurt ind i cola sirup….

Det skal jo være sjovt og indlevende. Det skal være drømmende og vække stemninger. Det skal være smigrende og følelsesfuldt. Det skal vække lyst og skabe udsigter for fremtiden…

Det skal ikke være bekymrende og urovækkende. Det skal heller ikke være afsluttende og ironisk nedladende. Det skal bestemt heller ikke være irriteret og træt, tudende og selv kritisk. ..

Du har ikke lavet et opslag siden maj- sagde min gamle MMD klasse kammerat efter at have delt en stor pot muslinger med sin gæst, og selv sat en halv timian stegt hummer med smeltet hvidløgssmør, grillet citron og ekstra fritter- til livs… Sydtysk weissbourgunder i koppen..fra Von der Mark.. en note af citrus og nødder der går fremragende til skaldyr ’’ bling’’ ’’bling’’ – skjult reklame… midt i noget sagligt… og selvudleverende… alle har paraderne nede.. det går rent ind… særligt det manipulerende timian – alle kan dufte timian.. bare ved at læse.. ..

Men hun havde ret.. Min skrive mojo har været væk..

Det delikate i transaktionen mellem læser og skribent er indtrådt. Før var der ikke et mellemværende – kun drømme, løse hensigter og spekulationer over hvordan livet mon bliver her på knud.. Om indretning og vilde planer- om stole der ikke havde siddet nogen i endnu, om ukendt service, om mad ingen havde smagt… drømme, løse hensigter og spekulationer som ingen endnu kunne holde en ansvarlig for…

Sådan er det ikke længere.. at skrive om sin restaurant – nu sker der en direkte transaktion hver dag og det er blevet et spørgsmål om det muliges kunst.. Man risikerer at pin-pointe nogen ved at citere deres anmeldelse, eller fortælle om en god brandert der væltede pejsestuen til lyden af Abbas – Voulez vous. Eller detaljeret beskrive en kvinde der ser særligt dejlig ud.. Man kommer til at hænge sig selv ud- ved at fortælle om den kritik man også får.. Er det overhovedet interessant at læse om for en kommende restaurantgæst- spørger jeg. Billedt af knud er ikke længere ensidigt skabt af et fantasifuldt restauratørpar ved tasterne- men er nu stykket sammen af de mange oplevelser og refleksioner alle der går ind af døren- gør sig.

For eksempel er der historien om en sen lørdag nat i slutningen af juni… vi havde haft så fu….. travlt at jeg ikke kan huske noget liggende… klokken var vel blevet et- halv to… og vi var smasket.. færdige.. og glade… Charlotte, Martin og jeg satte os ud i en sommerkold nat.. på havnefronten- der hvor der ganske kort tid tidligere havde siddet gæster og smovset krabbe toasts, møre ribeyes og creme bruleé bagt med polynesisk vanilje, og glaseret med flere millimeter tykt knasende karamel… ( hele cremebryleéns natur- er de tre konsistensen der opstår når man glaserer den… den kolde bagte budding i bunden- den flydende og genopvarmet flødecreme lige under det knasende sukkerlag… ) lidt vin- to store fadøl af mærket Høst- fra Herslev Bryghus.. I øvrigt en frisk sommer øl- velegnet til næsten alt slags smørrebrød -nodge nodge say no more – det er slut….. – typisk after work party.. på ingen måde anderledes end det man kan finde en fredag eftermiddag i en skurvogn på en god byggeplads, på direktionsgangen i en driftig virksomhed, eller på sættet efter helikopterscenen i en fed film netop er kommet i kassen, eller bare på den lokale beverding– samtidig.. os, en stor fra fad.. trætte- godt humør- historier fra aftenen .. grin.. og klargøring til rekreation- vi ryster arbejdet af os.. med humor… Det vi naturligvis ikke tænker på er, at vi jo i praksis sidder der og holder fest- midt på en campingplads- med mindst 20-30 sovende mennesker inden for en radius af 50 meter.. de ligger derude i deres både- de flydende huse.. og sover- eller denne lørdag nat- der prøver de i hvert fald på det.

Nogle dage senere for vi besøg af havnefogeden. Han fortæller mig, at der er meget uro på havnen for tiden- de unge ruller sig ud- på pontonen ved ’’klap en fisk’’.. eller i pyramiden- hvor regnen ikke slår skår i natteglæden. Han fortæller mig, at vores personale heller ikke holder sig tilbage. Der er kommet klager fra de vuggende, vågne sovende.. Nå siger jeg overrasket– virkeligt? Altså herfra knud ? Det kan ikke passe..Det tager mig lige tre sekunder at forstå hvad han refererer til – men så er tiden gået… chancen for bekendelse fløjtede min næse forbi …Muligheden for at sige undskyld, det var os, vi tænkte os ikke om – gled mig af hænde…Nu er det for pinligt bare at hikke og sige – det var mig… Havnedirektøren kigger indgående på mig.. ved han noget ? Det må være de unge tjenere… brummer jeg inde bag blussende kinder… Jeg skal nok give dem en røffel…. Balancen er genoprettet..

Charlotte og jeg er et nyt par.. vi har ikke kendt hinanden i 32 år- og skal spyce et falleret ægteskab op med et lille fælles arbejdsmæssigt twist – som; vi åbner da lige en restaurant på 600 m2 i Hundested…og prøver noget nyt…

Vi mødtes, på et tidspunkt i livet hvor det med at få unger – var passsé.. Så skulle vi have ’’børn’’ med hinanden, lave nye projekter sammen, kunne vi vælge at fylde op med rejser, tangodans, golf og wordfeud, eller etablere en arbejdsmæssig platform- hvorfra der kunne vokse et bredere fællesskab- et nyt ægteskab. Esther Pherell siger i en anden sammen hæng, at man har tre ægteskaber i sig.. af. 12-15 års varighed.. og er man heldig kan man få dem alle tre med den samme.. og ellers må man skabe dem med andre.. Børn, arbejdsliv og alderdom… Vi har haft den ene og halvdelen af den anden…

Drømme siger Charlotte- når jeg spørger hende hvorfor hun har lavet en restaurant i Hundested. Jeg trængte til at drømme, handle og drømme – med mig selv i midten- tolker jeg.. hun har stadig søvn i øjnene da jeg spørger- så jeg gør sætningen færdig for hende… …

Vi var på kærlighedstur- i mine forældres store Hi-ace- til Samsø.. vi sov bag i bilen.. det var egentligt startet med at Charlotte kom ud af æteren i min bil, en morgen jeg holdt i krydset mellem Kingosgade og Vesterbrogade… klokken var kvarti8 – på vej til Valby med Esther i bilen.. og puf.. lige der kom hun smilende ud af radioen.. Morten Sabroe ville nok have sagt at hun kom fra en anden planet- sandt – det gjorde hun- hun kom i hvert fald luftbåren Det gav et helt set i mig.. hvorfor havde jeg egentligt sluppet hende ? Sidst jeg så hende – var hun skredet ud af døren med vrede i den ene hånd, hendes tøj i den anden og ud af munden på hende, kom der sorte edder.. ’’du gør noget du ikke selv vil’’ råbte hun og så – og så smækkede døren..

nogle mennesker ved hele tiden hvad de vil- jeg er altid en smule i tvivl- det er vægtens natur, så teknisk set havde hun ret.. det var bare ikke sådan det var.. og vores forskelligheder stod klart i lyset af den smækkede dør..

Sms- Tiover8 – går du ind for genbrug ? spurgte jeg taggy … guess what ? hun svarede..

Og det var så sidste sommer, at vi flyttede ind på en strandparkering nord på Samsø- og til lyden af Peter Sommer på Brumby Rock Hotel – ’’elskede at drømme- Drømmer om at elske… Løb stærkt, dø, luk skærmene ned- Og læn dig ud over kanten på de stenede nerver….’’- begyndte vi at fantasere om sommerrestauranter ved kaj- kanten…og på en hjemmeside hvor kinesere sælger restauranter til kinesere- fandt vi knud… den uartige dreng i klassen… og der med kolde føder i vandkanten siger hun.. du skal ikke lege indholdsløs drømme leg med mig du.. mener du det – så gør vi det..

Forfatterparret Kjeld Koplev og hans kone Marianne Koester spiste frokost på Knud.. i tirsdags.. Og mens Charlotte ræsede rundt, satte jeg mig hos dem- og på Mariannes tilskyndelse fortalte jeg ovenstående historie – nogle lunde ligså sandfærdigt som her gengivet – og til sidst i historien- der hvor jeg snakker om at denne forunderlige restaurant, ikke var blevet uden Charlottes fod i døren- siger Kjeld, at koner- dem har vi til at holde os nede på sporet.. ellers bliver det bare varm luft i en kæmpe kæmpe stor spærreballon. Og mens jeg nyder Charlottes smil ved bord 117- giver jeg Kjeld ret.. fuldkommen ret..

Som den opmærksomme og nu måske irriteret læser bemærker- er der i transaktionen også indtrådt et ønske om at promovere.. restauranten knud.. gøre den lækker, tillokkende og tiltrækkende.. og det er lige netop der fejlen opstår.- og mojoen forsvinder, fordi jeg antager at læseren er en potentiel restaurantgæst der skal lokkes med ’’en halv timian stegt hummer med smeltet hvidløgssmør, grillet citron og ekstra fritter’’.. Historien er kun skøn hvis den er skrevet på en posetiv følelse… så fremover vil jeg forsøge at afholde mig fra at promovere særligt velsmagende elementer i menupakken… i stedet vil jeg promovere nogle andre… så afslutningsvis- blot nævne at køre man ned til Landshopen på landevejen midt mellem Hundested og Frederiksværk hvor Ellemosegaard ligger- så kan man købe noget nær den bedste tomat i kongeriget- lige nu – hvis altså ikke vi har tømt lageret- til toast med krabbe og tomat, lun ret med tomat, gedefrisk og løg, confiteret svinebryst med bøftomater, smørebrød med bagte tomater og rejer.. sideorder med stegte tomater og… #osåvidere sorry.. #uforbederlig

PS: Cola er en ubeskyttet titel… så her får du opskriften på vores Cola.. Den første gæst har sgu allerede bemærket, at den ikke smager som cola… men hvad gør det.. ingen gang cola smager som cola… længere…
Men tjek lige duften ud – når limeskal, møder muskatnød og ingefær… det er dælme… cola..

Det skal du bruge:

Revet skal og saft fra 20 medium appelsiner + selve skallerne
Revet skal og saft fra 10 stor lime + selve skallerne
Revet skal og saft fra 10 stor citron + selve skallerne

10 l vand
2 l. citronsaft
3 spsk. kanel
3 spsk. revenmuskatnød
15 knuste stjerne anis
15 spsk. tørret lavendelblomst
300 gram revet ingefær
3 vaniljestænger- marv og finthakket skal
10 spsk. citronsyre
7 kg sukker
3 kg Brun farin
Sådan gør du:

Vand koges op med sukker og citron saft.. alt andet tilsættes- og det hele bringes til kogepunktet.. her holder man varmen i 37 minutter på 98 gcl. – så køler man langsomt af – og det hele trækker natten over- og sigtes først gennem en si- så gennem et viskestykke.

Store glas med isterninger fyldes 1/3 del med siruppen og der føjes danskvand, citronskiver og reven muskatnød ned i glasset. Server med pusterør… var jeg lige ved at skrive.. men sugerør er nok det rigtigste.. pusterøret er kun anvendeligt til at puste en lavendelblomst i nakken på sin nabo.. just to let him know.. this is something else..

Author Knud

More posts by Knud

Leave a Reply